Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Virksomheder ser fortsat værdien i events

Af Alexander Melchior | 3 oktober, 2018 | 4 min | #trends

På trods af stigende eventomkostninger og pres på virksomhedsforbrug, ser størstedelen af brands og virksomheder fortsat den unikke værdi i eventmarketing.

Øget fokus på blandt andet madoplevelser og kompleksitet samt opmærksomhed for vigtigheden af sociale medier som Instagram og Facebook, har de seneste år fået omkostningerne ved events til at stige gevaldigt.

Dermed kunne man fristes til at tro, at det ville få brands og virksomheder til at tøve når de skal afholde store events som del af deres marketingsstrategi, men der kan man godt tro om igen.

Størstedelen af brands og virksomheder er nemlig klar over vigtigheden og værdien af stærk eventmarketing, viser en ny undersøgelse lavet af Harvard Business Reviews Analytic Services for eventteknologivirksomheden Splash.

Events giver brands og virksomheder en unik måde at generere omtale og buzz, og de giver stærkere fremtidige forretnings-outcomes, også selvom den direkte return on investment (ROI) kan være svært at måle øjeblikkeligt.

Undersøgelsen er lavet blandt 700 forretningsledere og viser, at både det at hoste og sponsorere events er en stor prioritet for både små og store virksomheder. Undersøgelsen viser dog også, at mange virksomheder finder det utrolig svært at måle ROI. Mens 52 procent af de adspurgte mener at eventmarketing er det den vigtigste kanal for dem, er det kun 23 procent der fortæller at de rent faktisk kan måle ROI for deres events.

 

Events er et unikt marketingsværktøj

Man kan spørge sig selv, hvorfor der findes denne facination med events som marketingsværktøj. De bruger enorme mængder af tid og resourcer i en tidsalder der i stigende og stigende grad synes at være domineret af digitale marketingsstrategier. Alligevel mener størstedelen af virksomhedsledere altså at events er deres vigtigste marketingsværktøj, så hvorfor?

I denne post-digitale verden, er online forretningsforhold og marketingsfremstød simpelthen ikke nok. Digitale reklamer er blevet til støj, online marketingskanaler giver dårligere og dårligere resultater og kunderne som det hele handler om, bliver svære og svære at engagere og interagere med.

Derfor er det måske vigtigere end nogensinde for brands og virksomheder at bevæge sig ud over det digitale rum og bygge virkelig analoge forhold med deres kunder, besøgende og forbindelser.

Det er egentlig ikke nogen nyhed. Forbrugere eftertragter virkelige, menneskelige og personlige oplevelser, og events er en unik mulighed for brands og virksomheder at skabe netop dette.

Undersøgelsen viser en generelt konsensus om at events er et yderst værdifuldt marketingsværktøj, også selvom delen af det samlede budget der må afsættes til events er blevet større. Teknologiskeudviklinger og nye værktøj gør nu, at industrien vil gøre op med dens ry om ikke at være drevet af ROI.

Eventindustrien undergår for tiden noget af en teknologisk revolution. Problemet med at måle ROI har nemlig hæmmet industrien en smule, og givet events en ry for at være uforudsigelige, men nye værktøjer gør det muligt for eventprofesionelle at tracke deres programmer fra ende til anden, samt at indsamle og analysere hidtil usete mængder data. Disse værktøjer gør det nemmere for både planlæggere og kunder, at måle og analysere netop hvilken ROI events kan skabe.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder