Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Viljen versus evnen

Af Morten Jensen | 23 januar, 2019 | 2 min | #blog #trends

Emnet er i disse tider særlig relevant i fx servicebranchen, hvor hoteller, restauranter og cafeer, kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, herunder faguddannet personale.

Jeg tænker på min nu afdøde årige svigerfar, der som 80 årig nedlagde en stub fra et gammelt blommetræ, som måtte opgive ævred året før. Stubben skulle op og svigerfar sagde ”må jeg ikke nok, jeg elsker den slags udfordringer” og ” den skal nok komme ned med nakken”.

Trods familiens mange og velmenende råd om at lade være, huske sin alder, passe på kroppen etc., nedlagde han den på 45 min, og kunne som stolt storvildtjæger triumfere over sit bytte. Alene på viljen, gejsten og kampånden – ikke fordi han havde lang erfaring eller en uddannelse i træ-nedlægning.

Pointen i historien er, at vi måske oftere skal vurdere en potentiel medarbejders vilje, målrettethed og energi, fremfor at se på hendes erfaring, papirer og karriereforløb. I hvert fald når det gælder servicebranchen, hvor jeg hver eneste uge både oplever dybe dale (skidt attitude) og høje tinder (fantastisk service).

Senest for ikke så længe siden, hvor jeg i privat sammenhæng besøgte to møbelbutikker – i den ene sidder en ung dame bag skranken og kigger blot smilende op fra skærmen, og ellers ingen kontakt de 5 minutter vi bliver i forretningen – klip til næste butik, hvor hele 3 medarbejdere, på hver sin måde, henvender sig til os med et ”nu siger I bare til”, ”er der noget bestemt I leder efter” og ”har I lyst til kaffe” – alle opmærksomme på os, uden at trænge sig for meget på. Ikke svært at gætte hvor man føler bedst behandlet – uanset deres udvalg og prisniveau. Jeg aner ikke hvem af dem der var faglært, men der var ingen tvivl om hvem jeg helst ville handle med og hos.

Tilbage til det med viljen og svigerfar – ingen tvivl om at han virkelig kunne lide den slags udfordringer, men der lå bestemt også et element af at vise at den gamle stadig kunne – med stålsat vilje, det rigtige værktøj, og lysten til at vinde – hvilken sejr for ham og os.

Overfør det billede til servicebranchen, fx hospitality branchen, som jeg selv arbejder i, og tænk over hvor tit du oplever den der oprigtige vilje til at servicere, til at levere den gode oplevelse, en stolthed over sit fag, job, firma etc. Det er desværre mere sjældent end jeg kunne ønske mig.

Måske vi kunne løfte niveauet ved at ansætte flere med viljen til at ville (lære) end evnen til at kunne (på papiret). Altså finde dem med ilden i øjnene, sulten efter at lykkes, ærgerrigheden efter at lære, blive bedre, vokse….og dermed vinde!

Servicebranchen er ikke det sværeste sted at lykkes – i en verden hvor mange produkter ligner hinanden, koster det samme, og ligger side om side, er det ofte den ægte, gode, oprigtige service, der gør at man husker oplevelsen for det positive.

Selvom vi i branchen drømmer om flere faglærte, findes der masser af ufaglærte, som hver dag skaber stjernestunder for gæsterne – fordi de har viljen til det.

Lad os finde dem, give dem mulighederne, og skabe stjernestunder!

 

Læs også:

Tænk nu hvis…… Den Lille Havfrue var den kæmpestore, giga, koloenorme, skyhøje Havfrue

Morten Jensen

Er marketingsdirektør i BC Hospitality Group der blandt andet står bag Bella Center, Forum, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott,

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder