Log ind

Unikke oplevelser, bæredygtighed og ny digitalitet har præget første halvdel af 2019 på meetly

meetly går på fortjent sommerferie, og det betyder at vi samler op på første halvdel af året.

Hospitality-, møde- og eventindustrien er ikke ligefrem kendt for at være frontløbere når det gælder nye udviklinger og banebrydende tiltag der kan drive industrien fremad, alligevel er der selvfølgelig masser tendenser, trends, udviklinger, ideer og nye tiltag der har domineret industrien det seneste halve år, og det har selvfølgelig også præget indholdet her på meetly.

Selvom udviklingen i industrien kan synes langsommelig, er det på mange måder et skelsættende tidspunkt i historien for møder og events, og vi synes konstant at blive mindet om, hvorfor det fysiske møde mellem mennesker ikke bare er vigtigt men essentielt både i private sammenhæng og i professionelle.

Bæredygtighed,  nye digitale muligheder og skiftende gæstevaner og serviceaspekter skubber møde- og eventindustrien i nye og spændende retninger, så vi har prøvet at samle de vigtigste og bedste stykker indhold fra de seneste seks måneder.

 

Møder- og events skal skabe unikke oplevelser

En af de aspekter der den sidste tid synes at have drevet udviklingen frem i hospitality-, møde-, og eventindustrien er jagten på exceptionelle og unikke oplevelser eftersøgt af gæster og rejsende samt jagten må metoder at levere disse blandt brands og virksomheder. Tidligere på året viste en undersøgelse fra den britiske marketingsvirksomhed Sabby at over 70% af unge mellem 18-34 år vægter oplevelser langt over fysiske produkter når de skal vælge brand. For at nå især de yngre generationer på brands i alle sektorer af erhvervslivet altså skabe engagement og interaktion igennem oplevelser istedet for produkter, og det giver møde- og eventindustrien en unik plads.

Det er også tydeligt at se i denne uges artikel om Airbnb at kapløbet om at skabe unikke oplevelser for alvor er skudt igang i rejse- og hospitalityindustrien, efter at hospitalitygiganten lancerede deres tiltag Airbnb Adventures. Selvom tiltaget har fået en lidt blandet modtagelse efter nogle lanceringsproblemer, viser det, at helt unikke oplevelser for alvor er det som rejsende hungrer efter.

Oplevelser trumfer produkter i ny undersøgelse

Forbrugeriseringen af forretningsrejser

“Marketing er i princippet dødt – det handler om at skabe værdi”

Hvordan definerer man et succesfuldt event?

Airbnb Adventures: den evige jagt på exceptionelle oplevelser driver hospitality i 2019

 

Bæredygtighed i fokus på tværs af industrien

En af de aller største emner på tværs af rejse-, hospitality-, møde-, og eventindustrien er uden tvivl kampen om bæredygtighed. På Nordic Meeting and Events Expo (tidligere møde- og eventmessen) var en af de helt store taleemner da også, hvordan man sammen kan skabe nye bæredygtige løsninger der kan gøre en industri der naturligt har høj mængde af spild og højt forbrug. Fra genbrug af konferencemateriel som bannere etc. til en øget indsats for bekæmpelse af madspild, vi spår at bæredygtighed bliver det største emne i industrien de næste par år.

For hvordan kombinerer man engangmaterialer, højt serviceniveau, buffetkultur og gæste. og kundeforventninger med mindre spild og bæredygtighed – jo det bliver industrien opgave at løse dette i fremtiden. Løsningen ligger nok ikke i de enkelte tiltag, men i stedet i en samlet indsats på tværs af industri og leverandører.

Fokus på bæredygtighed og ny teknologi dominerede møde- og eventmesse i Bella Center

Nye generationer presser bæredygtighedsudviklingen fremad

‘Green washing’ i hospitalityindustrien

Hospitalitybrand vil samarbejde med bæredygtige leverandører

 

Ny teknologi skaber nye måder at skabe service

I den seneste undersøgelse Meeting Room of the Future rapport fra IACC der adspurgte 250 mødeplanlæggere om deres syn på industriens fremtidige udvikling viser at den absolut vigtigste element vil udgøres af den øgede implementering af nyt og interaktiv teknologi. Efter nogle år, hvor de teknologiske udviklinger er skudt op som paddehatte og møde- og eventindustrien har haft mere eller mindre svært ved at finde ud af hvordan de med succes kunne implementeres, synes man nu at have forstået den rolle ny teknologi kan spille for at optimere det fysiske møde.

Teknologi i sig selv har ingen værdi, men teknologi der arbejder for at optimere det menneskelig møde og som skaber unikke oplevelser derimod er hvad der i fremtiden skal være med til at drive udviklingerne frem i industrien. Både inden for bæredygtighed og inden for den menneskelige oplevelse.

Det bliver samtidig spændende at se hvordan teknologigiganter og sociale medieplatforme i fremtiden vil være med til at forme hvordan vi mødes fysisk, ligesom at tendenser som esport også kan lære industrien noget om, hvordan digitale fælleskaber fungerer i fysiske omgivelser.

Hvad gør facebook ved eventindustrien?

Hvordan kan hoteller skabe service i realtid?

Kunstig intelligens skal effektivisere vores møder og sikre det menneskelige fokus

Sociale medier kan øge deltagerengagement

Teknologi ændrer dynamikken i gæsteinteraktionen

 

Eventgastronomi tages til nye højder

mad og drikke kan være kilden til unikke oplevelser, derfor er f&b-delen af møde og events ikke bare en praktikalitet der skal stille sult og tørst, men en essentiel komponent i det succesfulde forhold til sine møde- og eventdeltagere. meetly besøgte for ikke lang tid siden Heartland Festival, hvor nye niveauer af eventgastronomi blev illustreret. En del af denne udvikling er selvfølgelig et øget fokus på bæredygtige tilbud, men ligeså meget et øget fokus på skabelsen af unikke oplevelser smage og indtryk. Det er en bevægelse væk fra buffeten henimod en mere sansebåren oplevelse der skal skabe relation til og imellem deltagerne.

Industrien bør kigge mod eksempler som Heartland for at gøre eventgastronomi til den essentielle komponent i eventens vej til succes som den kan være.

Heartland Festival viser nyt niveau indenfor eventgastronomi

Restaurantbesøg handler om meget mere end mad

God forretning: Det betaler sig at modarbejde spild

Hvorfor gastro-trends er uvurderlig viden for planlæggere

Relaterede nyheder