Læs også:
Alternative rekrutteringsmetoder kan være fremtiden for hospitalityindustrien
Man vil vise de unge karrieremulighederne i industrien
Der findes dog også brands der aktivt forsøger at vende den problematiske udvikling, og gøre industrien synlig som et attraktiv valg for unge. En stor del af problemet handler nemlig om at vise at der er gode karrieremuligheder ved at vælge en erhversuddannelse.
Hos BC Hospitality Group A/S har man indset, at det er nødvendigt, at der samarbejdes mere på tværs – mellem skoler, virksomheder og andre offentlige og private aktører for at adressere rekrutteringsudfordringen.
Den tankegang har fået virksomheden, der blandt andet står bag Bella Center, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Marriott Copenhagen, til at indlede et samarbejde med den lokale folkeskole Højdevangsskolen på Amager, om et forløb der skal give unge et praktisk indblik i, hvad det indebære at arbejde i hospitalityindustrien, samt hvilke uddannelses- og karrieremuligheder der findes.
Forløbet består af et linjefag, hvor de unge blandt andet skal være med til at arrangere events og lære om værtsskab, gastronomi, service og ledelse. Under hele forløbet vil eleverne lære og bruge deres kompetencer på BC Hospitality Groups faciliteter.
Eleverne vil indgå i driften sammen med nøglemedarbejdere, hvor der vil være hands-on oplæring. Dermed håber man at de bliver eksponeret for en bred palette af de muligheder der findes i industrien.
Projektet har været sådan en succes, at det nu har modtaget støtte fra A.P. Møller Fonden, der ser det som skalérbart til andre skoler og virksomheder. Desuden øremærker BC Hospitality Group A/S 5 elevpladser til elever på kurset der ønsker at uddanne sig i branchen.
”Hvis vi skal drive virksomhed i fremtiden, så skal vi investere i de unges fremtid nu. Vi har stillet 5 elevpladser til rådighed til holdet, og vi håber at få nogle gode ambassadører for branchen via forløbet. Forhåbentlig møder vi dem snart igen som faglige kollegaer.” Siger Mireille Jakobsen der er Group Responsible Hospitality Manager.
I 2020 kommer Danmark til at mangle 32.000 med en erhversuddannelse viser undersøgelse fra Danmarks Erhvervsskoler. Det vil især komme til at gå hårdt ud over hospitalityindustrien, der i de næste par år beregner en større planlagt vækst.
Med samarbejdet mellem Højdevangsskolen og BC Hospitality Group at man kan vise eleverne de karriere- og uddannelsesmuligheder der findes i hospitalityindustrien. På sigt håber man på en stigning af elever fra Højdevangsskolen der søger ind på erhvervsuddannelser.
Læs også:
Hvordan uddanner vi bedst til turismeindustrien?