Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Sikkerhed er fortsat en vigtig diskussion for møde og eventplanlæggere

Af Alexander Melchior | 9 maj, 2018 | 4 min | #trends

Mens truslen ved større møder og events er stigende, arbejder industrien fortsat på at finde en bedre tilgang til sikkerhed ved møder og events. Større samarbejde og vidensdeling kan være en del af løsningen.

Møde og eventplanlæggere står foran flere store udfordringer i 2018. Blandt dem er større spørgsmål om bæredygtighed, teknologi og en ny generation af mødedeltagere.

Samtidig har møder og events den seneste tid, været udsat for flere større trusler verden over. Med den øgede trussel har sikkerhedsovervejelser antaget en ny funden vigtighed for møde- og eventprofesionelle. Selvom location og destination måske ikke virker særlig udsat, bør planlæggere alligevel gøre sig vigtige overvejelser og tage hensyn, fortæller Joan Eisenstodt der er chefstrateg for mødekonsulentvirksomheden Eisenstodt Associates til skift.com.

Skyderiet på koncertgængere i Las Vegas sidste år, der dræbte 58, er blot det seneste eksempel på, hvorledes møder er et oplagt mål når det gælder angreb. Herhjemme er terrorangrebet på krudttønden i 2015, der kostede filmmanden Finn Nørrgård livet, ligeledes et skræmmende eksempel på, at møder og events på dansk jord heller ikke er uden trusler.

Samtidig er møder indtrådt i en digital tidsalder, og digital sikkerhed er blevet emne der bør være på alle planlæggeres læber. Angreb på den digitale sikkerhed ved møder og events kan koste ikke bare ry, men også enorme monetære summer for deltagere, planlæggere og venues.

Så hvordan bør industrien tilgå problemet?

Der er selvfølgelig en væld af praktiske foranstaltninger i forhold til sikkerheden ved møder og events. Lige så vigtigt er, at planlæggere er klar over hvor deres event placerer sig i forhold til betændte emner som f.eks. immigration, religion og betændte politiske følelser, samt om specifikke deltagere eller talere udgør speciel risiko, og tager specielt hånd om disse.

Som Joan Eisenstodt udtalte til skift.com: ”For mig er møder en stor fare. Der er intet der ikke er uhyggeligt ved dem. At tage til et møde skulle gerne føles som at være hjemme, så deltagere stoler på at andre beskytter dem”

Det er netop uforudsigeligheden ved disse begivenheder, der stiller store krav til forebyggelse, og som placerer et enormt ansvar på planlæggeres skuldre. Det handler om at være parat til det værst tænkelige, og netop her kan vidensdeling og samarbejde imellem brands være af stor værdi, mener flere fagpersoner herunder Eisenstodt.

I USA har man blandt andet oprettet et samarbejde kaldet The Exhibition and Meeting Safety and Security Initiative: en sammenslutning af organisationer og individer, der vil gå forrest i diskussionen om industriens øgede behov for en fælles tilgang til sikkerhed ved møder og events.

Selvom sikkerhed ved møder og events er den specifikke planlæggers ansvar og kan virke som en selvfølgelighed, er industriens ry og tiltrækningsevne på spil hvis ikke branchen søger en løsning samlet.

 

Sådan skaber du sikkerhed i en utryg tid

Dansk Erhverv afholder et ’godmorgenmøde’ der skal give praktiske råd og vejledning om sikkerhed til virksomheder i turisme og oplevelsesøkonomien. Det finder sted d. 14. Maj i København. Information og tilmelding foregår på:

Tilmedning og information her

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder