Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Øget fokus på LGBTQ-inklusivitet til møder og events

Af Alexander Melchior | 29 april, 2019 | 4 min | #trends

Ideelt burde alle møder være LBGTQ-inklusive, men virkeligheden kan desværre ofte være en anden. At skabe et sikkert og åbent møde- og eventmiljø hvor alle føler sig velkomne er ikke bare rette at gøre, men også god forretning. Her er en kort guide til, hvordan man kan sikre at sine møder og events er LGBTQ-inklusive.

Meget af møde- og eventsindustrien er først lige begyndt at få øjnene op for, hvor vigtigt det kan være at evaluere dens ansvar for og påvirkning på LGBTQ-samfundet. Selvom vi ofte tager for givet, at vores møder og events naturligvis er fri for bias og fuld af inklusivitet, peger flere fagpersoner på, at det desværre ofte ikke tilfældet, og mange anser da også stadig den øgede hensyntagen til LGBTQ for udtryk for en over-følsomhed.

Virkeligheden er dog, at en større og større gruppe, især i den yngre generation der langsomt begynder at dominere arbejdsmarkedet, identificerer sig med et af bogstaverne i akronymet. En undersøgelse fra den amerkanske organisation fra 2017 viste at over 20% af de amerikanske 18 til 34 årige identificerer sig som LGBTQ og det tal er kun stigende.

At tage hensyn til denne vigtige gruppe er altså ikke bare ‘en god ting at gøre’, men samtidig udtryk for en god forretningsstrategi. Så hvordan kan planlæggere være mere opmærksomme på at skabe LGBT-inklusive events, og hvad er nogle af nogle basisskridt til at skabe inklusion?

Valg af location

Skal du holde dit møde eller event uden for landets grænser, kan du kigge på det pågældende land eller stats holdninger og politikker på LGBT-området. Som minimum bør lande og byer have gældende antidiskriminationspolitikker, der forhindrer diskrimination på basis af seksuel orientation og kønsidentitet.

Skal du holde event, konference eller møde i USA, så kan du med fordel benytte dig af LGBTMAP.org, hvor du kan se hvilke stater der er mest inklusive og hvilke der er mindst. Herhjemme kan man med fordel forhøre sig hos venues eller konferencecentre, om de har politikker netop for at skabe øget inklusivitet og hensyn til LGBTQ.

Uddan dit personale i inklusivitet

Det kan være ekstremt værdifuldt at træne personale til at forstå kønnets udflydende grænser og i, at kønsspektrummet går langt ud over binærerne mand og kvinde. I takt med at flere og flere i den yngre generation identificerer sig som LGBTQ, er det også dem der dominerer forretningsverdenen, og hvis de møder kraftige mangler på inklusivitet, er de ikke bange for at vælge et event, venue eller hotel fra.

Oplær personale og medarbejdere i at skabe en inklusiv atmosfære overfor eksempelvis transpersoner, så der ikke sker misforståelser, og lær dem at fjerne kønsbestemmende sprog som Hr, Fru og Frøken når de møder LGBTQ-personer. Sørg samtidig for, at deltagere kan bruge pronomener som “dem” ligesom “ham” og “hende”. Det kan f.eks. også være igenem ændringer på registreringsformer og ved check in, så de bedre inkluderer mennesker der definerer sig som ikke-binære. Man kan også vælge at inkludere det kønsneutrale “mx”.

Samtidig kan noget så simpelt som unisex-toiletter være med til at mindske misforståelser og ubehag for LGBTQ-personer.

Det er ikke længere et udtryk for over-politiskkorrekthed at tage hensyn til LGBTQ-personer, det er  et krav fra den stigende gruppe af profesionelle der identificerer sig med akronymet, og dermed ganske enkelt god forretning.

 

læs også: 

Forretningsrejser kan stadig være problematiske for LGBT-rejsende

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder