Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Møde- og konferencedeltagere vil både have forretning og fritid

Af Alexander Melchior | 27 juni, 2018 | 3 min | #trends

Forretningsrejsende efterlader ikke deres præferencer og interesser derhjemme når de rejser. Myten om den isolerede og udelukkende professionelle forretningsrejsende er i den grad på retræte. 

Det er ikke noget nyt fænomen, at forretningsrejsende forlænger en rejse til leisure, men fænomenet vokser og vil fortsat gøre det i takt med, at andelen af millenials på det globale arbejdsmarked stiger, og arbejdsgivere bliver mere åbne for ideen om kombinationen af forretnings og fritid. Sådan viser en undersøgelse fra Expedia Media Solutions og Luth Research, der adspurgte 2500 forretningsrejsende fra et hav af forskellige lande om deres rejsevaner og præferencer.

Undersøgelsen viser også at 60% af de adspurgte forretningsrejsende svarede, at de havde taget mindst én såkaldt bleisure-tur (business + leuisure) og, at over 30% af dem forlænger turen med mindst to dage når de gør det.

Selvom tendensen ikke er ny, er tallene steget markant, og understreger en virkelighed, som hospitalitybrands samt møde- og konferenceplanlæggere bør tage højde for og holde øje med.

Efterhånden som grænsen mellem arbejde og fritid bliver udvisket mere og mere, og nye grupper gør indtog på arbejdsmarkedet, ønsker rejsende i stigende grad at tilføre deres forretningsrejser med meningsfulde fritidsoplevelser. Brands der kan gøre det nemmere for forretningsrejsende at blande forretning med fritid, vil have en fremtidig fordel.

 

Bleisure is the new normal

Begrebet bleisure, på trods af det lidt uheldige navn, er med de yngre generationer tydeligvis kommet i fokus, og rejseindustrien leder efter måder at levere oplevelser der bevæger sig ud over det traditionelle professionelle aktiviteter til mødedeltagere, konferencedelegerede og andre forretningsrejsende.

Der er et par afgørende faktorer der spiller ind når forretningsrejsende skal bestemme hvorvidt de vil kombinere forretningsrejsen med fritid. 66% af de adspurgte fortalte, at de valgte at gøre det på grund af destinationen, mens andre vigtige faktorer var aspekter som vejret, strande, sigtseeingsteder og kulturtilbud. Mens vi ikke kan påvirke danmarks nordlige og ofte ustadige klima, kan planlæggere fokusere på at tilbyde kultur og fritidsoplevelser til forretningsrejsende.

Undersøgelsen viser ligeledes, at de fleste bleisure-rejsende bruger markant mindre tid på at researche eventuelle turisttilbud, end folk der rejser på ferie. Det betyder både, at planlæggere og brands har et væsentligt mindre vindue til at målrette og influere adfærd men også, at de har en central rolle at spille, når forretningsrejsende skal beslutte om de ville kombinere rejsen med fritid. Noget der ofte sker under selve rejsen.

Hvad denne udvikling understreger er, at det kan betale sig for møde-, konference- og event planlæggere ikke at se forretningsrejsende, delegerede og mødedeltagere som afskårede fra både lokalsamfund og turistsektor. I stedet ligger der en unik mulighed for at skabe og målrette meningsfulde oplevelser for de tusinde af forretningsrejsende der hvert år besøger Danmark.

 

Kunne du finde på at forlænge forretningsrejsen med fritid?

Ja
0
Nej
0
Måske
0
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder