Madspild i fokus på årets Folkemøde

Mens madspild fylder mere og mere i bevidstheden på befolkningen, er det stadig en ubekvem realitet i møde og eventindustrien. Folkemødet på Bornholm satte i år et godt eksempel på, hvordan man kan bremse spild af mad ved større events.

Da dette års Folkemøde løb af stablen for snart to uger siden, var det med et rekord stort antal besøgende. Over 110.000 besøgte Danmarks største fejring af demokratiet, der lagde hus til over 3000 mindre talks, debatter og events.

Selvom fokus for Folkemødet selvfølgelig er politik, organisationsliv og demokrati, skal de mange deltager også bespises. Dertil kommer et fokus på mad, og således også på madspild. I år havde mødet valgt aktivt valgt at sætte ind mod spild af mad, med konkrete tiltag samt et væld af talks og debatter om emnet. For hvordan kan man sørger for at minimere madspild når over 100.000 mennesker mødes?

Læs også:

Den ubekvemme sandhed: møder og madspild

En kombination af aktive tiltag og oplysning

I år var Folkemødet præget af et stærkt grønt fokus, og de mange tiltag sprang i øjnene når man bevægede sig rundt i Allinge. Der var blandt andet opsat vandposter der fik vand direkte fra bornholms vandforsyning, og som skulle opfordre gæsterne til at genanvende deres flasker og minimere forbruget af plastik.

Desuden havde den lokale affaldsvirksomhed BOFA opsat grønne biocontainere rundt omkring på mødet. Containerne skulle opfordre de besøgende til at deponere deres madrester i stedet for at smide dem i skraldespanden. Det indsamlede madaffald blev herefter kørt til et biogasanlæg, hvor virksomheden Nature Energy omdannede det til biogas til gasnettet.

Det øgede fokus på madspild var resultatet af et samarbejde mellem organisationen Stop Spild af Mad, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Nature Energy samt Foreningen Folkemødet. Stop Spild af Mad er et privat initiativ startet i 2008 af iværksætteren Selina Juul. I dag er initiativet vokset sig til en større organisation og tænketank, dedikeret til bekæmpelsen af madspild.

Ud over de grønne biocontainere, kunne besøgende i alle madboder få udleveret en såkaldt Treatbox, som er en slags doggy bag 2.0, lavet af bionedbrydeligt materiale. Boksen er udviklet af blandt andre Stop Spild af Mad, og skal ændre danskernes modvilje mod at tage uspist mad med hjem. Derudover blev alt overskydende mad fra madboder og restauranter i Allinge også doneret.

Proaktive tiltag var der altså nok af på folkemødet, og det var som besøgende svært ikke at tage stilling, eller i det mindste tænke over problemstillingen omkring madspild.

Folkemødet viser vejen for andre store events

På trods af alle disse tiltag, kan det stadig være svært at tackle madspild i møde- og event industrien, især hvis det sker igennem tiltag der afhænger fuldstændigt af gæstens handlinger og adfærd. På dette års Folkemøde var der da også lagt op til, at emnet madspild skulle debatteres heftigt. Emnet madspild var centralt i over ti paneldebatter, og især hvordan industrien skal tackle problematikken blev debatteret lystigt.

Folkemødets enorme fokus på madspild, viser uden tvivl vejen for andre møder og events i samme størrelse og kaliber. Det viser dog også, at der stadig er meget at gøre før kampen mod madspild er en naturlighed både i møde- og eventindustrien og hos private individer. Denne kombination af oplysning og konkrete tiltag er selvfølgelig unik for Folkemødet, men den var med til at sikre at man som besøgende var tvunget til at tage stilling og tænke over problematikken.

At overkomme problemet med madspild kan virke som en stor mundfuld for møde- og eventindustrien. Dog er det ikke bare noget der vil gavne virksomheder og mødedeltagere, men også kloden. Den gode nyhed er, at fordelene (både økonomiske og bæredygtige) ved at reducere madspild langt overstiger den pris og tid det tager at ændre systemet. Det er således både god forretning og det rigtige at gøre.

Det store fokus til dette års Folkemøde, åbnede i hvert fald op for et spørgsmål: hvorfor forlanger og forventer vi ofte ikke det samme af vores møder og events, som vi gør af alle mulige andre leverandører i vores hverdag.