Oplevelser i møde- og eventindustrien er tæt forbundet med bl.a. oplevelsesdesign, iscenesættelse og dramaturgi. Oplevelser og fysiske møder er virkemidler, som skal bruges med stor omtanke, da de er ressourcetunge målt i tid og økonomi for alle involverede. Men vi ved også, at oplevelser og fysiske møder kan være meget effektfulde, når de bliver anvendt rigtigt i forhold til forretningen.
Der er ofte et ubalanceret stort fokus på detaljerne i proces og produktion af de enkelte face2face møder og mødepunkter. Populært formuleret vinder vi slaget i det konkrete fysiske møde, men vi taber krigen om at understøtte organisationen mest effektivt. Jeg påstår, at vi i møde- og oplevelsesindustrien (mig selv inklusive) for ofte deltager i de forkerte tiltag med det forkerte fokus.
For 10 år siden, var jeg medforfatter til bogen Experience-based Communications (Springer 2008). Her omfavnede og arbejdede vi rundt om oplevelsesøkonomiens betydning for brug af fysiske møder, events, kommunikation og mødepunkter. Kogt ind til benet var jeg dengang fortaler for emotionel iscenesættelse, dvs. at frembringe følelser hos modtagerne for at indfri forretningsmål. Argumentet var bygget på, at hvis vi skabte en bestemt oplevet følelse, ville vi skabe mere forretning for mødeejeren. Det var – og er – også rigtigt, men udviklingen og den deraf tilpassede kundeadfærd har siden undergået en evolution.
Pine og Gilmore forudsagde i referencebogen ”The Experience Economy – work is theater and every business a stage” (1999) at næste skridt efter oplevelsesøkonomien ville være et fokus på transformation: At vi, som følge af det allestedsværende krav om udvikling, ville komme til at stille skarpt på læring og ændring af adfærd. Det var skrevet for 20 år siden, og vi er vokset ind i den virkelighed de kort nævnte i en nu meget gammel publicering. Vi ser det f.eks. levendegjort hos Millennial-generationen, der bl.a. er kendetegnet ved ønske – og krav – om ”empowerment”. ”Empowerment” til at medskabe deres egen udvikling og rejse. Vi ser det også udkrystalliseret i Simon Sineks bog ”Start with why” (2009), og den nyskabende tilgang til organisationers egen forståelse med afsæt i det kundeorienterede ”Why”, og først derefter ”How” and ”What”.
Møder og mødepunkter bør ses om et middel til at udvikle og flytte mennesker mod et mødeafkast, som understøtter både den enkelte deltager og de bagvedliggende organisationer og virksomheder. De er ikke målet i sig selv. Ved et ensidigt fokus på iscenesættelse af oplevelsen og brug af fysiske møder, rammer vi ikke nødvendigvis plet på målskiven. Oplevelser i de fysiske møder er efterhånden blevet forventeligt, og ender snart med at være en hygiejnefaktor på linje med rindende vand. Vi fravælger dem, hvis oplevelsen ikke er god!
