Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Konferencer kan være platforme for langsigtet økonomisk udvikling og sociale fremskridt

Af Alexander Melchior | 23 august, 2018 | 5 min | #trends

Der er et øget fokus blandt mødeprofessionelle på, hvordan især konferencer kan betyde langsigtet økonomisk og social fremgang. Et fokus der kan medføre øget investering i konferencer og events.

Hvis man kigger udenlands i møde- og konferenceindustrien, kan man se et øget intentionelt fokus på, hvordan konferencer og møder kan skabe eller påvirke øget økonomisk og social fremgang.

Tidligere har værtsbyer og planlæggere fokuseret på den kortsigtede økonomiske fremgang skabt af forretningsevents og større konferencer, og målt fremgangen i, hvor meget hver delegerede bruger, samt hvor mange jobs der skabes pga. konferencen.

Det viser sig dog at der fremkommer mange flere fordele fra konferencer end bare det umiddelbar målbare ”cash infusion”-orienterede. Udviklingen af nye forretningsforbindelser, ny akademiske og videnskabelig forskning, samt nye forretningsmæssige investering i værtsdestinationen er blot en del af disse langsigtede fordele.

Mens disse fordele er langt sværere at måle og sammenligne, er deres værdi, når de beregnes over år og årtier ofte eksponentielt højere end de enkelte deltagerudgifter. Det har f.eks. vist sig at være tilfældet ved kulteventen for musik og videnskab South by Southwest i Austin, Texas. Her har populariteten af konferencen f.eks. gjort byen Austin til et i stigende grad populært turistdestination, også uden for selve eventperioden. Ligesom at SXSW har været med til at tiltrække store forretningsinvesteringer til værtsbyen.

Samarbejde kan understrege fordelene ved konferencer

Flere møde- og eventplanlæggere samt organisationer har længe været klar over dette. Skiftet består i, at man nu ser langt større grad af samarbejde virksomheder og organisationer i mellem for at fremhæve disse langsigtede fordele ved konferencer og virksomhedsevents således, at man kan have indflydelse på beslutningstagere hos potentielle kunder.

En af de organisationer der har været frontløber for denne udvikling er brancheorganisationen PCMA (Professional Convention Management Association). Organisationen har dedikeret sig til at skabe opmærksomhed omkring de mange langsigtede fordele og indvirkninger ved forretningsevents. Ligesom at deres lobbyindsats er fokuseret på at vise den ægte værdi som forretningsevents, konferencer, møder og messer skaber for både mennesker, virksomheder og lokalsamfund.

”Hos PCMA tror vi på at forretningsevents er katalysatorer for økonomisk og socialt fremskrift. ligesom vi tror på at forretningsevents er katalysatorer for en organisations succes.” fortalte PCMA-CEO Sherrif Karamat til Skift.com tidligere på året. ”hvad vi ser i dag er, at vi stadig måler succesen af forretningsevents baseret på det kontante indskud det skaber i økonomien” Fortsætter han.

Ifølge Karamat er dette nemlig kun overfladen, og medregner ikke det lokale lobbyistarbejde der kan foregå i forbindelse med en konference eller den eventuelle akademiske forskning der udspringer fra konferencen. Disse ting regnes ofte ikke med i fordelene ved konferencer, og det bør de, ifølge Karamat og PCMA.

Da den økonomiske krise ramte i 2008 var der mange der valgte at aflyse deres forretningsevents, messer og konferencer fordi de simpelthen ikke kunne sætte lighedstegn mellem dem og deres organisatoriske succes.

Skiftet vi ser disse dage er måske netop en reaktion på det. Virksomheder, planlæggere og organisationer som PCMA samarbejder for at understrege hvorfor det kan betale sig at investere i et forretningsevents, konference eller messe.

Det kan være mere end bare en hurtig kontant værdi, og kan faktisk inspirere og vejlede et større socialt og økonomisk opsving for industrier, virksomheder, organisationer, mennesker og byer.

/ AM

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder