Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Kan events blive for store?

Af Alexander Melchior | 4 juni, 2018 | 4 min | #mødedesign #trends

Med kun lige over to uger til dette års Folkemøde løber af stablen, gør Bornholm sig klar til mere end 100.000 besøgende på fire dage. Men kan events vokse sig for store?

Da Tysklands største messe- og konferencearrangør i april i år valgte at slå industri teknologimessen Hannover Messe sammen med CeMAT logistik- og materialemesse i verdens største messecenter i Hannover, så det ud til at tiltrække op mod 220.000 delegerede. Vel og mærke i en by med kun omkring 500.000 indbyggere og med yderst begrænset hotelplads.

Det høje deltagerantal satte byen Hannover under enormt pres, og hoteller kæmpede med at finde overnatningsmuligheder for de mange delegerede. Det resulterede i sidste ende i enormt høje priser på ophold, samt at mange delegerede måtte pendle flere timer hver dag til messecentret i Hannover.

Samme situation gør sig gældende ved kultfestivalen for musik, film, og interaktive medier, SXSW der afholdes hvert år i marts i Austin, Texas. Festivalen tiltrækker over 280.000 deltagere. De seneste år har festivalen og lokalsamfundet i Austin kæmpet med ulovlige ferieudlejninger, og problemet med at finde overnatningsmuligheder for de mange deltagende er stadig et centralt problem, på trods af Airbnbs dramatiske indtog på markedet. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om et hotelværelse i byen under den populære festival, skal man bestille over halvandet år før, og man kommer til at betale gode penge for det.

Folkemødet 2018 løber af stablen i Allinge om to ugers tid. Mødet forventer at tiltrække over 100.000 mennesker. Foto af Joshua Tree Photography

Fire dage i Allinge: 80.000 kr.

Det er ikke kun i Tyskland og i USA, at der findes events der kæmper med enorm ekspansion, plads problemer og tårnhøje priser.

Da Folkemødet i Allinge på Bornholm startede i 2011, var det med flotte men beskedne 10.000 deltagere og 200 arrangementer på mødets fire dage. Sidste år kunne mødet, der blander politiske debatter, organisationer og NGO’er med madtelte, festivalstemning, kreative indslag og live musik, bryste sig af over 100.000 deltagere og over 3100 arrangementer.

Folkemødet tilbyder en unik konvergens af kreativitet, politik og forretning og formularen har vist sig en enorm succes, der samtidig har fået efterspørgslen på transport til den lille ø, samt overnatningsmuligheder i og nær Allinge til at stige voldsomt.

Hvis man vil indkvartere deltagere i Allinge, skal man være ude i god tid, og de seneste år har man meldt alt udsolgt allerede året før. Det betyder blandt andet at mange organisationer søger længere væk i f.eks. Rønne og Gudhjem. Dagbladet Information kunne efter sidste års Folkemøde fortælle, hvordan en dansk organisation måtte betale 80.000 kr. for leje af et lille feriehus i Allinge under mødet.

De tårnhøje priser fik blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen til at advare Folkemødet og Bornholm mod at presse citronen. Samtidig opfordrede han til, at Folkemødet skulle forsøge at kontrollere prisniveauer og udbud for at bevare mødets specielle værdi. Spørgsmålet er hvordan Folkemødet i fremtiden vil tackle den enorme interesse for det politiske møde.

Det er værd at bemærke at, den svenske festival Almedalsveckan der har eksisteret siden 1960’erne, og som Folkemødet bygger på, har stabile besøgstal på omkring 40.000. Folkemødets dramatiske vokseværk har uden tvivl skabt gode forretningsforhold for øens virksomheder, men har samtidig besværliggjort mødet for besøgende. Hvordan påvirke det enorme vokseværk og øgede efterspørgsel så den værdi der ellers findes i mødets karakter?

Om events og møder kan gro sig for store, er et komplekst spørgsmål der nok ikke har ét enkelt rigtigt svar. Ikke desto mindre er det interessant at overveje om større altid er bedre, eller om der kan opnås en speciel værdi i f.eks. at downsize. Er det bedre at skabe værdi for færre deltagere end at presse citronen for flere?

meetly er selvfølgelig tilstede på dette års Folkemøde, der løber af stablen d. 14. til 17. juni i Allinge på Bornholm. meetly vil under mødet løbende rapportere om mødedesign, spændende arrangementer og innovative event- og mødetiltag.

 

Coverfoto af: fotograf Joshua Tree Photography.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder