Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Hvorfor post-event kommunikation betyder så meget

Af Alexander Melchior | 19 oktober, 2018 | 5 min | #trends

De fleste planlæggere forstår vigtigheden af god kommunikation og engagement af deltagerne før og under events, men effektive post-event strategier kan være mindst ligeså essentielle.   

At engagere deltagere og skabe åben kommunikation og interaktion er måske det vigtigste emne i eventindustrien i dag. Mens det for mange planlæggere falder naturligt at skabe engagerende events og skabe værdifuld interaktion mellem dem og deltagerne, er historien en anden, når det kommer til at bevare dette niveau når et event engang er overstået.

I en industriundersøgelse fra sidste år lavet af eventrekrutteringsvirksomheden Eventforce svarede overvældende 91% af de adspurgte eventplanlæggere at de fandt post-event engagering, interaktion og kommunikation en stor udfordring.

Det er ærgerligt, mener mange fagpersoner. Der er nemlig enorme muligheder i post-event interaktion med deltagere, og det kan betyde meget for fremtidige events. Selvom selve eventen selvfølgelig er vigtigste, kan det bruges som afsætningsplatform for nye samtaler, nye netværk og fælleskaber.

Hvis man formår at holde det momentum der fandtes før og under eventen, så der også skabes interaktion, kommunikation og engagement post-event kan det være utrolig værdifuldt for fremtidige events.

 

Enorme muligheder, men også faldgrupper

Men post-event interaktion handler ikke kun om at skabe opmærksomhed og momentum omkring fremtidige events, selvom det selvfølgelig er et værdifuldt aspekt. Det handler i lige så høj grad om at skabe en større følelse af loyalitet omkring dit brand og hvad det repræsenterer.

Derfor bør post-event strategier i højere grad fokusere på, hvordan man fortsat kan levere værdi og værdifuldt indhold til deltagerne – derfor er det også vigtigt at finde ud af hvad der giver værdi, og her er data indsamlet ved eventen selvfølgelig essentielt.

Indsamling og analyse af data er efterhånden en hjørnesten af de fleste større events, og det kan medføre øget loyalitet og opmærksomhed på virksomheder eller brands der bruger det rigtigt.

F.eks. kan videointerviews med specifikke speakers sendes til deltagere der deltog i specifikke sessions, ligesom white papers udarbejdet ud fra arbejdsgrupper og sessions kan sendes til netop de deltagere der deltog i dem. Det kan give værdi for den enkelte deltager, og skabe en følelse af, at eventen var skræddersyet den enkelte.

 

Personaliseret indhold kan gøre forskellen

På meetly har vi igennem et stykke tid dækket hvordan personalisering og skræddersyede tilbud og oplevelser er på vej til at blive en af de vigtigste trends i møde- og eventindustrien, og det gør sig også gældende post-event.

Selvom personalisering kan tage tid og ressourcer, kan det være yderst være værdifuldt for, at få deltagere til at huske oplevelser, events, brands og virksomheder. Igennem data samlet fra registreringer, event-apps, undersøgelser osv. Ud fra denne data kan man f.eks. sende videooptagelser af de sessioner de deltog i, eller sessioner de var registrerede til, men af en eller anden grund ikke nåede.

Der kan dog være faldgrupper. Med øget fokus på digital sikkerhed og med persondataforordningen hængende over hovedet, kan det være svært at gennemskue hvilke data der kan og må bruges og til hvad.

Da meetly tidligere på året snakkede med formanden for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen, understregede han blandt andet, at planlæggere desuden bør overveje og undersøge hvor længe efter eventen, at der er retsligt grundlag for at benytte og lagre deltagernes data. Han advarede desuden også om, at møde- og eventbranchen er særlig udsat for datasikkerhedsbrud, da den naturligt nok håndterer store mængder følsom data.

Post-event interaktion og engagering af deltagere er en unik mulighed for planlæggere at fortsætte eventens momentum og hype, helt indtil det næste løber af stablen. Og med den store mængde ny teknologi tilgængelig for planlæggere i dag, er mulighederne næsten uendelige.

 

Læs også: 

Digital sikkerhed bør være et større fokus for mødeindustrien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder