Det kan virke selvmodsigende, men mens hotelmarkedet aldrig har været så domineret af brands og internationale kæder som nu, bliver en hidtil uset grad af fokus lagt på forholdet med lokalsamfund, og med god grund.
Historien om oprørte lokalsamfund i fælles kamp mod store internationale hotelkæder, der som afgrænsede eksistenser ikke har nogen kontakt med det samfund de er placeret i, er én man hører ofte.
Men sådan behøver historien ikke nødvendigvis at lyde. En af de største trends i hospitality lige nu, er netop brands der aktivt engagerer sig i lokale ydelser og services. Både som en del af den daglige drift, men ligeså meget som en del af brandets identitet.
Gæster prioriterer lokale oplevelser
Der er utallige grunde til, at hospitality brands der formår at engagere lokale på flere niveauer har et forspring frem for andre. Først og fremmest kan brands og hoteller der fremhæver sig selv, ikke blot som et sted for rejsende og turister, men ligeledes som en aktiv del af det lokale fælleskab med tilbud der også gælder lokale, have en simpel fordel på bundlinjen uden for sæsonen.
Det kan især være værdifuldt for hotelrestauranter der ofte kan have svært ved at fylde restauranten uden for sæson.
Samtidig kan en aktiv lokal indsats udgøre en vigtig komponent i driften fra et marketingsstandpunkt. Jo flere lokale der interagerer med dit brand, desto større sandsynlighed er der for at få gode anmeldelser på sider som f.eks. Tripadvisor og Yelp, viser en undersøgelse fra den internationale eventgruppe Arena. At have lokale blandt ens stamkunder oversætter sig ligeledes for overnattende gæster. En af de primære aspekter der efterspørges af rejsende er således netop tilgangen til lokale oplevelser.
Flere og flere hoteller og brands fokuserer på lokale fødevarebrands og drikkevarer, og et stigende antal forsøger at indgå samarbejder med lokale guides for at tilbyde personlige oplevelser til deres gæster. Undersøgelser viser nemlig, at noget af det hotelgæster vægter højest, især yngre generationer, er værdifulde og unikke lokale oplevelser. Selv rejsende hos de større internationale hotelkæder, forventer et lokalt præg når de rejser, mens forretningsrejsende også er mere tilbøjelige til at supplere deres rejse med ekstra ferieovernatninger, hvis de tilbydes sådanne unikke oplevelser.
Hvis man kigger på verdensplan var brandet Kimpton Hotels, der åbnede deres første hotel i San Fransisco i 1981, en af de første til at fokusere på lokalsamfundet i deres drift og identitet. Brandet, der nu driver 67 hoteller i 36 byer, har blandt andet samlet lokale anbefalinger fra alt personale, lige fra managers, tjenere og rengøringsfolk. Anbefalingerne er tilgængelige for alle hotellets gæster og involverer hotellets ansatte som en slags lokale eksperter og giver både hotellet et lokal præg og ekstra forretning og good will hos lokalsamfundet.