Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Hvordan uddanner vi bedst til turismeindustrien?

Af Alexander Melchior | 22 august, 2018 | 3 min | #edu #trends

Mens turismeindustrien overordnet set mangler ledige hænder, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, at blot 19% af turismeuddannede arbejder i med turisme. Meetly sætter fokus på uddannelse i turisme, hospitality og mødeindustrien.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har netop offentliggjort en undersøgelse af de danske turismeuddannelser der fortæller om en potentiel problematisk skævvridning. Undersøgelsen fokuserer på hvorvidt landets turismeuddannelser såsom serviceøkonom, oplevelsesdesign og Professionsbachelorer som International Hospitality Management faktisk uddanner til det, som industrien har brug for. Det er især vigtigt da flere og flere virksomheder i turismeindustrien samt hospitalitybrands har givet udtrykt for en generel mangel på arbejdskraft.

Læs også

Alternative rekrutteringsmetoder kan være fremtiden for hospitalityvirksomheder

Employer branding kan gøre hospitalityvirksomheder til attraktive arbejdspladser

Undersøgelsen viser, at det kun overordnet set er 19% af de turismeuddannede der får job i turismeindustrien. Et lavt tal når man tager branchens efterspørgsel på ledige hænder og kloge hoveder i mente.

Samtidig viser undersøgelsen at 8% af turismeuddannede er arbejdsløse, over dobbelt så mange som hele populationen. Ligesom undersøgelsen også illustrerer, at op mod 6,3 med mellemlange og lange videregående uddannelser inden for turisme arbejder som ufaglærte.

 ”Det er et trist paradoks. For mens kandidater med videregående uddannelser inden for turismen har svært ved at få fodfæste i erhvervet, så efterlyser landets turismevirksomheder faglært arbejdskraft i form af blandt andet kokke, tjenere og receptionister,” siger Mette Feifer, der er markedsdirektør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv i pressemeddelelse.

 

Uddannelserne må følge efterspørgslen

Ifølge Dansk Erhverv er det nødvendigt at justere uddannelserne inden for turisme, således at de bedre henvender sig til det markedet har brug for. ”De videregående turismeuddannelser skal simpelthen skrues sammen på en anden måde, så de højere grad matcher erhvervslivets behov.” siger Mette Feifer.

Ifølge hende er det tydeligt, at der bør ske ændringer i forhold til turismeuddannelserne: ”Når vi har uddannelser målrettet et bestemt område, så er det jo også meningen, at de færdiguddannede har kompetencer, som dette område kan bruge til noget,” fortsætter hun.

Det er ingen hemmelighed, at hospitality- og turismeindustrien længe har kæmpet med rekrutteringsproblemer. En undersøgelse fra Horesta fra sidste år viste, at bare i 2016 blev der oprettet 6.200 nye jobs i en industri der har 114.000 ansatte. Det var det højeste tal nogensinde, og tallet har kun været stigende siden.  Samtidig viste den også at næsten hver tredje restuarant eller hotel har oplevet at det er blevet ’meget vanskeligere’ at rekruttere nyt personale. Måske kan justering af uddannelserne netop være med til at afhjælpe dette.

Dansk erhverv melder, at man nu vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne for at forsøge sikre et bedre samspil mellem turismeuddannelserne og erhvervet.

Meetly stiller i de næste uger blandt andet skarpt på udfordringer og muligheder ifht. uddannelse i i turisme, hospitality og mødeindustrien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder