Log ind

Hvordan ser fremtidens restaurant ud?

Af Alexander Melchior | 15 november, 2019 | 4 min | #gastro

Ny teknologi og ændrede gæsteforventninger vil næsten helt sikkert ændre restaurantlandskabet herhjemme, spørgsmålet er bare; hvordan?

Teknologi er ved at blive en af gastronomiindustriens største aktiver, og den udvikling vil uden tvivl forstærkes over de næste ti år, selv på et marked hvor selv samme teknologi er med til at øge konkurrencen fra ikke-gastronomivirksomheder som Just Eat, Wolt eller Grubhub. I udlandet, især USA er flere og flere virtuelle restauranter også med til at skabe øget konkurrence.

Ovenstående er bare nogle af konklusionerne fra den amerikanske organisationer The National Restaurant Associations “Restaurant Industry 2030”-undersøgelse, som indeholder både feedback og forudsigelser fra mere end 100 fagpersoner i industrien.

Undersøgelsen understreger nemlig, at den del af markedet man kan kalde “off-premises”, altså take away, drive-thru, udbringning og digitale madplatforme, vil være hvor størstedelen af industriens vækst kommer til at foregår de næste ti år. Mens man i udlandet, især i USA har oplevet en enorm udvikling inden for virtuelle restauranter og udbringningsektoren, er udviklingen herhjemme ikke gået helt lige hurtigt. Ikke desto mindre, ville det nok være naivt at tro at samme udvikling ikke rammer os herhjemme.

Faktum er, at selve definitionen af restaurant er en udflydende størrelse. Den digitale verden og udviklingen i forbrugerpræferencer og adfærd er nemlig med til at udvikle en masse nye slags restaurantmodeller, der er fokuseret på at give forbrugerne præcis hvad de vil han, når de vil ha det, og hvor de vil ha det. I USA har en nu form for digitale restauranter eller “cloud restaurants” gjort sig betydningsfulde. De har ingen fysiske lokationer, men eksisterer kun på platforme som Uber-eats og andre apps, og operere ud fra et centraliserede køkkener.

 

Non-food virksomheders indtog på markedet

Mens tredjeparts udbringnings tjenester har gjort det muligt for både små og store restauranter mulighed for at øge omsætningen på baggrund af ændrede forbruger preferencer, skaber de også en betydelig trussel mod individuel restaurantloyalitet.

En anden ting, som undersøgelsen “Restaurant Industry 2030” peger på, er det fremtidige potentiale for non-food virksomheder i at tilføje gastronomiske produkter til deres services. Det kan f.eks. tænkes at streaming tjenester vil indgå samarbejder med såkaldte ‘cloud kitchens’ for at tilbyde all-in-one  skræddersyede menuer med mad og underholdning.

Fremtidens restaurant er et produkt af kompleks og multifacetteret udvikling der både er afhængig af teknologi og skiftende forbrugervaner og forventninger. Mens teknologien kan give øgede muligeder både for små restauranter og kæder, kan den samtidig øge konkurrencen fra ikke-mad orienterede brands og virksomheder.

 

læs også: 

Google dominerer hvordan gæster og rejsende finder restauranter

Relaterede nyheder