Messer udgør stadig en essentiel del af marketing, men mange kæmper for overlevelse under tidens digitale dominans. Hvad kommer til at forme fremtidens succesfulde messe?
Mange publikumsmesser har kæmpet en brav kamp mod de større digitale markeder. Onlinemarketing – og handel kombineret med forbrugerens evne til hurtigt at få overblik både over udvalg og anmeldelser, har udfordret levevilkår for de traditionelle messer. Men hvordan formår nogle messer at være attraktive selv i en digitale verden og hvilke trends vil forme fremtidens effektive og populære messer?
Der er en fundamental grund til, at publikumsmesser kan være en effektiv marketingsstrategi. De er en unik måde at engagere et publikum, og fremadstormende teknologier betyder at messelandskabet ændrer sig år for år.
Design med kunden i centrum
En af de messer der har formået både at fastholde gæster år for år og tiltrække nye er den årlige bogmesse Bogforum der løber af stablen d. 26-29 oktober i Bella Center i København. Meetly snakkede tidligere på året med chef for Bogforum Andreas Nordkild Poulsen om fremtiden for publikumsmesser og hvorfor Bogforum har klaret sig så godt. Her fortalte han blandt andet at et stort fokus på oplevelsen hos gæsterne, samt messedesign der stemmer overens med dette, var i fokus for messen.
”Skal messegæster lokkes ud, skal messen tilbyde noget, gæsterne ikke kan få andre steder og det er blevet vanskeligere med nettets dominans. Du kan i dag finde alle de oplysninger og informationer på nettet, du tidligere skulle på messe for at få. Skal du købe en bil, behøver du ikke drage fra autoforhandler til autoforhandler, du kan finde det hele hjemmefra. Hermed mister også messerne betydning som det sted, hvor du har nem adgang til flere producenter og produkter. Man bliver altså nød til at opfinde noget nyt indhold, som de potentielle gæster gider at rejse efter, og det kan være en udfordring” fortalte han til meetly.
Både design af messen som større hele, samt design af enkelte båse bevæger sig i højere grad mod et mere ”human-centric” oplevelse. I stedet for at tænke i kvadratmeter og antal skærme og demostationer, tænker flere og flere arrangører i besøgeroplevelser, interaktivitet, engagerende aktiviteter, og de vælger at designe deres messe eller bod ifht. til det.