Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Hvad er egentlig alt den ståhej med Millennials?

Af Alexander Melchior | 16 maj, 2018 | 7 min | #mødedesign #trends

Hospitality-industrien har i årevis forsøgt at bejle til Millennials. Utallige studier og undersøgelser har forsøgt at beskrive, hvordan man bedst kan engagere den nye generation.

 

Hvis du regelmæssigt læser studier eller blogs om hospitality-, møde- og eventindustrien, er du med sikkerhed stødt på utallige artikler om Millennials, den nye og magtfulde generation, der måske er nøglen til fremtidens markeder. Millennials, også kaldet generation Y, består af personer født mellem år 1980 og 2000, og er altså fremtidens forbrugere og professionelle.

Hvis du har holdt tungen lige i munden i det virvar af blogindlæg, artikler og undersøgelser der har været om Millennials, har du måske bemærket noget besynderligt: Undersøgelserne og de utallige artikler konkluderer alle noget forskelligt i håb om, at finde den gyldne genvej til denne magtfulde gruppe.

Et studie lavet af Cancer Reaserch UK viste blandt andet, at Millenials i langt højere grad end Baby Boomers foretrækker sociale medier og online kommunikation, og i mindre grad face-to-face møder. Den viste samtidig, at Millennials er sværere at engagere end tidligere generationer og, at de er notorisk illoyale og impulsive.

Samtidig illustrerede en anden artikel fra Meetings Today hvordan Millenials i langt højere grad værdsætter face-to-face møder på trods af deres medfødte digitale tilstedeværelse og, at de især værdsatte meningsfulde oplevelser, networking og givende møder.

 

Forvirret? Det er der vidst ikke noget at sige til.

Millennials udgør en stor del af nutidens og fremtidens forbrugere, mødedeltagere og forretningsrejsende. Derfor har industrien længe forsøgt præcist, at kortlægge hvordan de agerer, forbruger og mødes. Men det har vist sig vanskeligt, da deres adfærd ikke er ensartet. Generationen repræsenterer et yderst lukrativt marked med over to milliarder Millennials på verdensplan, 60 % af dem i de voksende asiatiske markeder, og med mere end 400 millioner i Indien alene.

Det er klart at gruppen er opvokset med digital teknologi, medier og kommunikation som centrale komponenter af deres liv, men hvis man forsøger, at skabe en samlet definition for denne enorme generation ud fra blot dette faktum, møder man ofte komplikationer

 

Co-work-områder skaber nye muligheder for fremtidens gæst

Co-work områder er en af de tendenser Millennials virkelig har omfavnet. Undersøgelser viser at op mod 50% af amerikanske arbejdsstyrke vil bestå af freelance arbejdere, mange af dem er Millennials.

Hader Millennials fysiske møder?

En af de mest interessante aspekter af denne generation er netop, at selvom de er den første generation af digitalt indfødte, foretrækker de – ligesom alle andre generationer før dem – virkelige fysiske møder og face-to-face kontakt, frem for online og digitale møder. Det kan ofte forvirre folk i industrien der forventer, at Millenials altid foretrækker et teknologisk overflødighedshorn og altid forventer at være online.

Selvfølgelig er generationen hjemmevante i teknologi, men samtidig skal teknologi skabe merværdi til et fysisk møde fremfor at være i centrum.

Samtidig er den nye generation opvokset i en verden der kræver, at de er enormt omstillingsparate og fleksible. At definere én primær måde, at engagere og  tiltrække dem er næsten umuligt. Og måske er netop dette et definerende karaktertræk.

Millennials forstår, at de tidligere generationer foretrækker at kommunikere eller arbejde på en anden måde end dem selv, og de omstiller sig gerne til det. En Millennial vil således foretrække at kommunikere på én måde privat med sine venner, og på én helt anden måde til et professionelt møde med medlemmer fra andre generationer.

Hvis du har fulgt med i mødeindustriens fokus på Millennials, har du måske også hørt devisen ’Millennials hader møder’. Teorien udspringer i ideen om, at Millienials er langt mindre tilbøjelige til at værdsætte virkelige face-to-face møder.

Forbes-skribenten Sarah Landrum (der selv er Millennial) understrede sidste år om hvordan generationen ikke hader møder, men værdsætter kortere, bedre og mere meningsfulde møder. Det er altså det dårlige møde Millennials ser som tidsspild, og det kan man vel knap kalde et kendetegn, men i højere grad en kvalitet.

Og her findes emnets kerne. Der er næsten to milliarder Millennials i arbejdsstyrken verden over, men som en samlet gruppe er de både alsidige, fleksible og afvigende, og de er næsten umulige at definere som én gruppe. Dertil kommer, at Millennials fra forskellige markeder har vidt forskellige tilgange til forbrug og til arbejdsmarkedet.

Selvom den store diskussion om branchens tilgang til Millennials, måske har syntes lidt overdrevet, er det naturligt at man gerne vil nå denne nye store og købestærke gruppe forbrugere. I stedet bør Industriens tilgang til Millennials måske handle om hvad vi kan lære af dem.

Deres fleksibilitet og omstillingsparathed bliver nemlig essentielle kvaliteter i fremtidens arbejdsstyrke og mødedeltagere. Mens generationen selvfølgelig er digital hjemmevant og forventer, at ny teknologi skal tilføje merværdi, har meningsfyldte face-to-face oplevelser for dem enorm værdi.

Meget tyder på, at Millennials netop er den gruppe der skal udvikle fremtidens møder og arbejdsmarked i nye og innovative retninger.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder