Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Hotellers største konkurrenter er teknologigiganterne

Af Alexander Melchior | 6 juni, 2018 | 2 min | #Tech

Stigningen i indsamlingen og brugen af data har gjort teknologigiganter som Google, Amazon og Facebook til magtfulde spillere i hotelindustrien. Skræddersyede oplevelser kan måske være et es i ærmet for hoteller og hospitalitybrands.  

Længe har der i hospitalityindustrien været snak og bekymring om OTAs (Online Travel Agencies) som booking.com og Expedia, samt Airbnb og deleøkonomiens indtog på markedet for overnatninger og oplevelser. Men da den anerkendte hospitality konference NYU International Hospitality Industry Investment Conference løb af stablen for fyrre-tyvende gang i mandags i New York City, havde piben en anden lyd.

En paneldebat med flere højtstående CEOs fra hospitalityindustrien, blandt andre den karismatiske CEO for Marriott International, Arne Sorenson fokuserede på teknologigiganternes indtog på rejsemarkedet, samt deres evner som mellemmænd og til at samle og benytte sig af enorme mængder af persondata og gæster.

”Jeg tror vi er i en absolut krig, over hvem der ejer gæsterne, og det er en langvarig krig. De forsøger uden tvivl at tage vores kunder” fortalte Sorenson i paneldebatten. Det er især giganter som Facebook, Google og Amazon der med deres enorme indsamling af data, har en unik og magtfuld position i forhold til rejse- og hotelbranchen, og alt tyder på at de agter at benytte sig af den.

 

Læs også:

Airbnb vil formidle meningsfyldte oplevelser

 

Det ægte møde kan måske være løsningen

Et andet medlem af konferencens panel, Hilton CEO Christopher Nasetta understregede, at selvom industrien vil kæmpe med Airbnb og deleøkonomien i årevis, er deres position ikke lige så truende. Flere regeringer verden over har nemlig indført regler der skal jævne konkurrencen mellem deleøkonomi virksomheder og traditionelle hospitality virksomheder. Det er blandt andet sket herhjemme.

Panelet var mere eller mindre enige om, at den øgede trussel fra teknologigiganterne var det primære problem, som hospitalityindustrien må tackle i fremtiden. Præcis hvordan den skal gøre det er mere usikkert.

En af de løsningsforslag som panelet diskuterede i New York i mandags, var hvordan hoteller og hospitalitybrands, igennem meningsfulde og skræddersyede oplevelser og direkte menneskelig kontakt mellem brand og gæst, kan skabe noget som teknologigiganterne ikke kan tilbyde.

Som CEO for AccorHotels Sebastien Bazin uddybede: ”de har alt information på mig, men de har aldrig mødt mig. Og det er netop det møde industrien må udnytte”

Det bliver interessant at se, hvordan hospitalitybrands i fremtiden vil forsøge at konkurrere med teknologigiganterne om gæsternes gunst, og ligeledes hvordan det skræddersyede og meningsfulde møde mellem gæst og brand måske kan være en central del af løsningen.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder