Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Hospitalitybrand vil eksamensangst hos unge til livs – og samtidig vise dem hvad hospitalityindustrien har at byde på

Af Alexander Melchior | 26 april, 2019 | 4 min | #edu #trends

 

BC Hospitality Group og organisationen TACK har forenet kræfterne og tilbyder kurser for unge, som skal få skovlen under eksamensangst. Tiltaget er tredje trin i brandets CSR-fokus på unge og uddannelse. 

En stigende interesse for uddannelse og unge er noget der fylder en del inden for hospitality disse dage. Både hoteller, restauranter og møde- og eventvirksomheder efterspørger unge med kompetencer og lyst til at se mulighederne branchen tilbyder dem. Det sker blandt andet med et øget fokus på erhvervsuddannelser og at gøre sig selv synlig for de unge som brand og branche. 

Derudover handler det også om at skabe et tidligt fokus på og viden om de karrieremuligheder der findes på hospitalityindustrien, og det gøres ganske enkelt ved at gøre unge bekendte med brands og virksomheder, så de ikke først skal stifte bekendtskab med dem når de skal vælge uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. 

En af de større brands herhjemme der har sat kræfterne ind for at gøre hospitalitybranchen attraktiv for unge er BC Hospitality Group A/S. For nyligt har brandet, der blandt andet står bag Bella Center, AC Hotel Bella Sky og Copenhagen Marriott, nemlig indgået et samarbejde med verdens førende uddannelsesvirksomhed TACK. 

Samarbejdet udmunder sig i et kurset ‘Min bedste eksamen’ for unge i gymnasiealderen, og går ud på at få skovlen under noget som påvirker mange unge, nemlig eksamensangst og nervøsitet. BC Hospitality Group A/S har faciliteterne og stiller lokaler og forplejning til rådighed. TACK bidrager med instruktører og knowhow. 

 

Giver unge mere overskud, samtidig med at vise dem industrien

Organisationen TACK har længe arbejdet på en ide om, at give en håndsrækning til unge i Danmark, for at give dem gode assosiationer når det gælder eksamen, samt en god start på voksenlivet og hvad der venter dem på arbejdsmarkedet. Fokus er på den gode forberedelse, troen på sig selv, forstå opgaven og disponere tiden, præsentationsteknik og andre brugbare værktøjer. Der er også god tid til at høre andres erfaringer og prøve de nye værktøjer af. 

Initiativet rammer lige ned i BC Hospitality Groups A/S CSR-politik, som de kalder for Responsible Hospitality. Den bygger på ansvarlighed, oplysning om bæredygtighed og at være en god spiller i det omkringliggende samfund.

Initiativet er også sidste trin i et forløb med fokus på uddannelse og oplysning om mulighederne branchen til unge, som begyndte med ”børnekokkeskole” for de yngste skoletrin, et ungeprojekt der skete i samarbejde med en lokal folkeskole om et seks måneders praktikforløb for 9. klasse og altså nu eksamenskurset for de unge. 

Mens kurset selvfølgelig er rettet mod det gode formål; at komme eksamensangst til livs, er der også en helt naturlig værdi for BC Hospitality Group, i at gøre de unge bekendte med brandet og karrieremulighederne der findes i hospitalityindustrien. Mødet med de unge repræsenterer en ekstrem fordel i en branche der står til at mangle mange tusinde kvalificerede ansatte de næste år. Hvis tiltaget kan øge kendskabet til branchen blandt unge, må det siges at være kærkomment. 

Kurset afholdes 25. maj og varer fem timer. Der er planlagt fire hold med 16 deltagere pr. hold og det første er allerede fyldt. Tilmelding er efter først-til-mølle princippet og betaling er et symbolsk gebyr på kr. 50 pr. deltager.  

Læs mere om kurset og TACK: her

 

Læs også: 

Unge skal lære om uddannelses- og karrieremuligheder i hospitalityindustrien

Hvordan uddanner vi bedst til turismeindustrien?

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder