Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Google dominerer hvordan gæster og rejsende finder restauranter

Af Alexander Melchior | 30 august, 2019 | 5 min | #gastro #Tech

Udviklingen af Google maps og den klassiske søgemaskine har gjort techgiganten til den vigtigste aktør når det kommer til at få både lokale og rejsende til at opdage nye restauranter, barer og oplevelser.

Hvordan vi opdager nye områder og nye restauranter, cafeer eller barer har ændret sig gevaldigt over de sidste to årtier. Udviklingen fra tykke guidebøger og magasiner til en smartphone, som du kan bruge overalt, har især været domineret af techgiganten Google og deres innovative udviklinger i Google Maps.

For blot få år siden var virkeligheden en anden. AOK (Alt om københavn), Politikens Ibyen, Yelp, Lonely Planet, og Tripadvisor og til dels også ældre aktører som Zagat var stadig muligheder for rejsende og lokale der skulle opdage nye steder.

Men den virkelighed har ændret sig. Google med dens treenighed af Google Maps, søgemaskine og Google Assistent sidder tungt på markedet for nyopdagelser og anbefalinger af nye steder til både lokale og rejsende.

Selvfølgelig er der andre måder at finde en god burger på. Apples kortfunktion eksisterer, og Yelp og Tripadvisor er stadige vigtige nok til at bekymre mange restaurantejere. Foursquare findes også et sted i baggrunden ligesom, at der findes forskellige reservationapps og services der peger gæster i specielle retninger. Instagram sidder også tungt på markedet når det kommer til at inspirere gæster, men du kan ikke (endnu) bruge den til at finde den bedste burger tæt på dig.

Takket være vores afhængighed af vores smartphones og vores GPS, er Google Maps langsomt men sikkert blevet det foretrukne værktøj til at finde nye steder for rejsende og lokale, og det ændrer blandt andet hvordan restauranter må markedføre dem selv.

Google tilbyder strukturerede resultater på søgninger, og skaber listebaserede søgeresultater i Maps. Nylige partnerskaber med resevationstjenester som OpenTable og Resy betyder desuden at gæster ikke behøver at forlade google for at booke bord på deres foretrukne restaurant. 

 

Google Maps har skabt en sømløs oplevelse

Talene taler for sig selv. Google selv har lavet en undersøgelse der viser, at folk er dobbelt så tilbøjelige til at bruge en google søgning end alle andre online og offline kilder. hele 87% af alle mennesker ville bruge google search som deres primære værktøj når de skal finde nye steder.

Google Maps har desuden de seneste år fået en række nye funktioner, der for alvor har cementeret dens magt. Især én har givet techgiganten en alvorlig overhånd over andre tjenester, og den er drevet af udtrykket “near me”.

Over det senest år er frekvensen på søgetermer som “Restaurants near me” fordoblet to til tre gange hvis man kigger overordnet på markeder verden over. Ingen steder i verden er søgetermet steget mindre end 50%.

Denne måde at søge og opdage på, illustrerer forbrugerskiftet til en afhængighed af det digitale, når det kommer til de mest basale lokale opdagelser og handlinger, og det påvirker altså i den grad hvordan vi oplever og opdager nye ting. F.eks. kan restauranter med dybe lommer købe sig til gode søgeresultatpladser, når forbrugere eksempelvis søger på “good restaurants near me” i Google Maps. 

I 2019 vil google sandsynligvis forøge denne dominans takket være der indtog i stemmestyret søgemaskiner, og for Android brugere kan Google Assistant allerede finde potentielle søgninger fra andre apps, såsom i brugerens sms’er eller messengerbeskeder og derfra give lokalitetsbaserede resultater.

Google er derudover også langt foran når det kommer til en anden stor tendens, nemlig personalisering. F.eks. kan Google assistant  hjælpe brugere med at beslutte sig og tage direkte valg og eksempelvis svare på spørgsmålet “hvad skal jeg spise til frokost?” udfra brugerens præferencer, vaner og tidligere besøg, men også ud fra hvilke restauranter der har sørget for at placere dem selv højt på listen. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder