Hospitalitybrands har længe arbejdet med deres tilgang til bæredygtighed og grønne tiltag. I fremtiden kan vi forvente, at bæredygtighed er i fokus allerede fra designstadiet.
Der er ikke nogen nyhed, at hoteller generelt er storforbrugere af energi. De har åbent 24 timer i døgnet, og gæsterne forventer god service, det seneste teknologi og højeste standard af komfort.
Højt niveau af komfort og luksus har gennem tiden været tæt forbundet med enorm udnyttelse af naturens ressourcer såsom vand og dyre byggematerialer samt et enormt forbrug af energi fra ikke genanvendelige kilder.
Der er sket meget på bæredygtighedsfronten siden Scandics ikoniske ’hæng dit håndklæde op’ tiltag fra 1993. Hospitalitybrands har implementeret bæredygtige tiltag i deres forretningsmodeller, og gæster lever generelt mere bæredygtigt, og de tager i højere grad deres bæredygtige vaner med hjemmefra. Alligevel kan det være svært at overbevise en familie med tre børn, om at de skal begrænse deres bade til 3 minutter på deres ferie, bare fordi det er bedre for miljøet. Det er ikke en kamp hospitalitybrands’ kan tage og vinde, illustrerer en undersøgelse fra International Tourism Partnerships (ITP) hospitalitymedie Green Hotelier.
En bæredygtig tilgang til energi, vand og andre naturressourcer i hospitalitybranchen kan derfor ikke være afhængig af gæsten eller forbrugerens adfærd. Denne adfærd er desuden enormt svær at forudsige, da gæsterne ikke er én homogen gruppe.
Det er derfor vitalt at tackle bæredygtighed allerede på et designplan, således at gæster kan nyde deres ferie eller forretningsrejse i stedet for at skulle følge specifikke ’bæredygtighed-regler’. Det viser en undersøgelse udført af virksomheden Waterscan, der leverer bæredygtige vandløsninger til hospitalitybrands og hoteller.