Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Mad på Folkemødet 2018: Det handler om at finde en balance mellem kvalitet og pris

Af Alexander Melchior | 20 juni, 2018 | 5 min | #gastro

Sociale medier har medført et spotlight på madoplevelser ved events. Presset på priser og budgetter er steget i takt med gæsternes øgede forventninger. Planlæggere skal ikke bare imponere med kvalitet, men også med at holde priserne under kontrol.

Da folkemødet 2018 løb af stablen i Allinge på Bornholm, var det gastronomiske fokus på madoplevelser bygget på kvalitet og bæredygtighed for at imødekomme de stigende forventninger fra et mere kræsent publikum end nogensinde før. Men hvordan holder man priserene nede, når kvalitet samt højnede forventninger spiller ind?

Folkemødet der i år var vokset til 110.000 besøgende, bød blandt andet på streetfood-vogne fra Cocks&Cows, mad fra Tim Vladimirs Køkken og fra Hotel og konferencevirksomheden Sinatur. Det store spørgsmål er om man på danmarks største fejring af demokrativet, formåede at holde niveauet højt samtidig med, at man holdt priserne på et overkommeligt niveau.

F&b (food and beverage) er blevet en integral del af ikke bare selve møde- og eventoplevelsen, men ligeledes af evnen til at skabe en marketingssucces i en tid hvor sociale medier betyder enormt meget. Således er madoplevelser ikke bare blevet en måde for deltagerne at spise, men en central del af brandingindsatsen for store events og virksomheder.

Alt imens mødeprofessionelle de seneste år har fokuseret mere og mere på f&b, er omkostningerne og kvalitetsforventninger steget i tandem. Denne stigning skaber en udfordring for mange møde og event-planlæggere.

 

Læs også:

Folkemøde 2018: Arrangører arbejder aktivt for at modarbejde det elitære

 

Ud over at omkostningerne er drevet op af økonomiske faktorer, er det ligeledes gæsternes forventninger der driver priserne i vejret. Det efterlader eventplanlæggere i en svær balancegang mellem pris, forventninger og kvalitet på udbuddet.

Netop dette dilemma var til at mærke på dette års folkemøde. Ligesom de fleste andre store events af vor tid, var den mere traditionelle catering erstattet af diverse food-trucks, tilsat en håndfuld opsatte spise steder fra forskellige brands og højskoler. Derudover var der selvfølgelig alle de faste lokale spisesteder, der altid findes i Allinge på Bornholm.

 

Folkemødets eget tiltag viste vejen frem

Vi har tidligere her på meetly, berettet om hvordan Folkemødet dette år aktivt har forsøgt at holde priserne nede, blandt andet ved selv at stå for udlejning af boder og telte. Et velkomment tiltag fra mange mindre arrangører, der igennem de seneste år har klaget over de stigende omkostninger ved at tage til Folkemøde. De høje priser har da også fået flere politikere, blandt andre Statsminister Lars Løkke Rasmussen, til at tage bladet for munden og anbefale at priserne holdes nede.

Ved selv at overtage ansvaret for udlejning, tillod det Folkemødet at presse priserne på leje ned med 10%. Og selvom arrangørerne af Folkemødet fortæller at de agter at tage andre tiltag for at presse priserne ned på blandt andet madpriser, var det altså ikke tilfældet for de besøgende i år. Eksempelvis kostede burger hos en given madbod over hundrede kroner, vel og mærke uden tilbehør. Hos andre foodtrucks og boder synes prisen at være holdt nede, men her manglede kvaliteten så desværre.

”Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi ønsker at vise vejen for alle dem, der har et ansvar for at holde priserne på bl.a. overnatning, mad og andre bidrag til Folkemødet på et fornuftigt niveau. Det er i vores optik i strid med Folkemøde-ånden, hvis det er pengepungen, der bestemmer, om man kan deltage i demokratiet”, siger Mads Holm, der er direktør for Folkemødet.

Bedste eksempel på den lovende fremtid for Folkemødets aktive prispolitik, var deres eget f&b tiltag dette år. Konceptet hed ‘øMad’ og var et samarbejde mellem Folkemødet, Dansk Ø-ferie og Kokkelandsholdet.

Med fokus på de bedste råvarer fra de danske øer, tilbød ’øMad’ på folkemødet mad af højeste restaurantkvalitet, med priser der ikke udfordrede pengepungen.

Som det er tilfældet med de fleste aspekter af succesfuld event- og mødeplanlægning, handler det om balance. At balancere kvalitet og stigende forventninger, samtidig med at man tager hensyn til madleverandørerne, samt holder priserne på et fornuftigt niveau, er en enorm udfordring som events som Folkemødet. En udfordring som de, samt mange andre større events, de næste år må imødekomme.

Hvordan vurderer du balancen mellem pris og kvalitet på mad på Folkemødet 2018

Balancen mellem pris og kvalitet var god
0
Balancen var skæv (for dyrt)
0
Balancen var skæv (for lav kvalitet)
0
Balancen var skæv (både for dyrt og for dårligt)
0
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder