Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Folkemøde 2018: Det fysiske mødes værdi i fokus

Af Alexander Melchior | 15 juni, 2018 | 3 min | #folkemøde18 #trends

Selvom man støder på mere og mere teknologifokuserede stande, når man bevæger sig på rundt på Folkemødet, er der holdt fast i værdien ved det fysiske møde.

I det jeg træder ind i Turismeministeriet på Folkemødet, der er et fælles tiltag skabt af 12 centrale turismeaktører landet over, mødes jeg af synet af ti voksne mennesker der ser på en ung dreng der sidder med virtual reality-briller på.

Senere på dagen, træder jeg ind i samme telt, og ser 25 voksne med snuderne i deres personlige skærme. De er i færd med at spille turismequiz ved hjælp af den digitale quiz-app Kahoot. Lige i nærheden forsøger en gruppe frivillige at spille basketball også i ført VR-briller, som en del af et ungdomsarrangement.

Alle disse arrangementer er eksempler på teknologiske indslag i det pakkede event- og mødeprogram på Folkemødet 2018 – og vel og mærke vellykkede og velbesøgte af slagsen. Alle havde de teknologiske udtryksformer, men brugte ikke teknologien, så den skyggede for selve eventens indhold. Teknologien var værktøjet, ikke emnet i sin egen ret. Noget der generelt var gennemgående ved de fleste teknologisk funderede arrangementer.

Teknologi er blevet en fast del af møder og events, og mens det bliver brugt i flæng og ofte som opmærksomhedsskabende gimmicks, er det vigtigt, at den aldrig bliver omdrejningspunktet for mødet eller eventen, noget der blandt andet understreges af eventteknologibloggeren Corbin Ball.

Der er rig mulighed for at prøve især VR ved dette års Folkemøde på Bornholm. Selv mindre og mobile stande gav deltagerne mulighed for at forsøge sig med den nye teknologi. Foto: Alexander Melchior

Selvom teknologi godt kan skabe den ønskede opmærksomhed og tiltrækningseffekt, som man eksempelvis ønsker som arrangør ved Folkemødet, kan teknologien fjerne deltagernes opmærksomhed fra det emne man faktisk ønsker at belyse.

Det er tydeligt, at mange arrangører ved dette års folkemøde har indbygget ny teknologi som central del af deres program. Selvom nogle synes at have mere succes med brugen af den end andre, synes de fleste at have overvejet hvordan teknologien kan give merværdi og ikke bare være fokus i sig selv. Arrangører ved Folkemødet synes at have forstået teknologiens evne til at øge den unikke værdi ved det fysiske møde, og undgå faldgrupper som kan forvrænge selv samme værdi og gøre mødet ufrugtbart.

Teknologiske indslag som f.eks. Altingets live streaming fra Københavns Lufthavn eller FOAs VR-oplevelse, der lod deltagerne opleve hvordan virkeligheden som ansat i en børnehave, som SOSU eller folkeskolelærer ser ud, udgjorde et forfriskende pust over et folkemøde hvor traditionel debatformat stadig er dominerende.

Alligevel er det tydeligt at det fysiske mødes særlige karakter er i fokus når 100.000 mennesker mødes i Allinge, og det skaber en unik stemning. De fleste arrangører har da også forstået, at det er denne værdi der skal formidles, og hvis teknologien kan understøtte og bære denne værdi frem, er det kun et plus og endda en mulighed.

Det bliver interessant, at se hvordan teknologi vil spille en rolle i både fremtidens Folkemøde, og i fremtidens større møder events.

 

Læs også: 

Virtuelle møder kan ikke erstatte fysiske møder, men kan virtual reality tilføje en ny dimension?

Folkemøde 2018: Arrangører arbejder aktivt for at modarbejde det elitære

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder