Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Er Airbnb ved at disrupte møde- og eventindustrien?

Af Alexander Melchior | 4 maj, 2018 | 4 min | #mødedesign #trends

Airbnb har meldt sig på banen som alternativ til de traditionelle hoteller ved møder og events, men kan hospitalitygiganten for alvor ryste industrien?

Hospitality- og deleøkonomigiganten Airbnb har for nyligt lanceret deres nye værktøj ’Airbnb for Events’, der tillader event og konferenceplanlæggere, at akkommodere deres gæster. Planlæggere kan skabe et interaktivt kort med Airbnbs overnatningsmuligheder i nærheden af deres venue. Kortet kan desuden indlejres på eventens hjemmeside, og således hjælpe delegerede i at finde passende bolig.

Airbnb blev skabt i 2008 for netop at tilbyde logi til konferencedeltagere når hotellerne var fulde, så det er næppe overraskende at se virksomheden bevæge sig tilbage til rødderne. Den digitale platform har igennem de sidste par år forsøgt at appellere mere bredt til forretningsrejseøkosystemet, og det nye tiltag er endnu et aspekt af dette forsøg.

Værktøjet er stadig i en fase hvor det kun tilbyder spæde muligheder for planlæggere, og det er primært et gør-det-selv værktøj der skaber en simpel landing-page for et event. Men det er ikke første gang Airbnb flirter med møde og eventbranchen.

Allerede i 2015 begyndte virksomheden at skabe samarbejder med større events for at tilbyde logi til delegerede, og de har tilbudt mindre events at booke logi igennem et slags partnerprogram, dog uden dets interaktive kortbaserede bookingsystem.

Hvordan Airbnb kan disrupte måden vi mødes

Tilgangen virker på nuværende tidspunkt primært som et værktøj, møde og eventplanlæggere kan benytte ud over de traditionelle hoteller, mere end et helstøbt tjeneste som sådan. Det vil uden tvivl komme i spil til større konferencer og events hvor hotelværelser er i høj kurs og begrænsede mængder, f.eks. ved SXSW i Austin, hvor der sidste år var enorme problemer med ulovlige overnatningsmuligheder.

 

https://skift.com/2018/03/15/what-happens-when-an-event-gets-too-big/

 

Møde- og eventprofesionelle vil nok være skeptiske over for værktøjet grundet forretningsmæssige årsager. De kan ikke forhandle rabatter med Airbnb, og de modtager heller ikke kommission på værelser booket igennem platformen. Desuden er der pt. Ingen garanti for, at den pågældende Airbnb-bolig lever op til de standarder, der kan forventes ved et traditionelt hotel, og det kan skade et events ry gevaldigt.

Ikke desto mindre bør hele industrien holde øje med Airbnbs forsigtige indtog på møde og eventmarkedet. ’Airbnb for Events’ er nok ikke hvad der vil disrupte måden vi planlægger møder, events og konferencer men måske tegner det et billede af, at Airbnb er klar på at arbejde sig længere ind i industrien.

Man kan forestille sig at det oplagte næste-skridt for virksomheden var at udnytte dets globale forsyning af indkvarteringsmuligheder som et alternativ til de traditionelle mødelokaler på hoteller eller konferencecentre. For hvorfor ikke benytte et flot hus, eller en eksklusiv penhouselejlighed til dit næste møde i stedet for et anonymt mødelokale?

Indtil videre symboliserer ’Airbnb for Events’ en begrænset opstart i møde og eventssektoren for deleøkonomigiganten, men møde- og eventprofesionelle bør holde øje med virksomheden og dens unikke evne til at disrupte traditionelle markeder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder