Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Digital turbulens kræver rygrad, hjerne og hjerte

Af Liv Thøger | 10 december, 2018 | 5 min | #blog #Tech

LEDELSE/DIGITALISERING: Hver generation oplever, at hastigheden stiger, og verden bliver mere kompleks. Vi kan stå fast, løbe mod vinden eller omfavne det nye, men vi kan ikke stoppe udviklingen.

En gang var der et udbredt og usynligt link mellem det at kunne løbe en maraton og være en god leder. Det er langt fra nok i dag. I denne klumme har jeg samlet guldkorn fra en række eksperter og siger tak til dem og nutidens ledere fordi, at de tør og vil gå forrest. For med indflydelse følger ansvar, og det er bestemt ikke blevet mindre i den digitale tidsalder.

I sidste uge sad jeg, via mit job, sammen med 80 CEO’s på toppen af København. Mere specifikt på 7. sal i Industriens Hus, hvor der var en smuk udsigt over det julesmykkede København med juletræet på Rådhuspladsen, de tusindevis af kulørte lamper i Tivoli og silhuetterne af Københavns tårne.

De mange ledere fra danske handelsvirksomheder var samlet for at få viden og inspiration til deres ledelsesudfordringer i en disruptet digital verden. Der var tre niveauer i indlæggene:
1. Det digitale Danmark.
2. De nye teknologier og konkrete digitale værktøjer.
3. Endeligt zoomede vi ind på lederen, for det er vigtigt, at han eller hun arbejder med sine styrker og svagheder for kunne agere i en digital verden. 

 

Navigation, transformation og raffinering

Der er mange nye digitale begreber og teknologier. Lige fra VR, AR, disruption, Big Data, Digital transformation, Machine Learning mv. Og, det stiller krav til nutidens ledere at kunne navigere i de nye digitale muligheder og skabe gode digitale transformationer for at sikre resultater nu og i fremtiden.

Dybest set skal ledere i dag ikke forstå alle teknologier til bunds, men de skal forstå, hvad de kan bruge dem til og kunne placere virksomheden strategisk i forhold til teknologierne og deres muligheder. Det nytter ikke noget bare at se på. For som en af oplægsholderne sagde, så har data har ingen værdi, såfremt det ikke bliver raffineret lige som råolie.

Det kræver ikke en separat digital strategi men, at der i virksomhedens overordnede strategi bliver taget stilling til den digitale verden, og det digitale bliver forankret i alle led i virksomheden. Derfor er der ikke brug for en digital strategi, men en leder, der forstår at udvælge de rette teknologier og digitale værktøjer, og som med godt lederskab får det implementeret. Det indebærer f.eks. at sørge for, at medarbejdernes fokus, kompetencer og ressourcer opdateres og trænes i forhold til de digitale processer og værktøjer samt en ny kultur, som matcher det nye mind-set. 

Data og intuition: Zoom ind på lederen 

Blandt dagens konklusioner var bl.a., at gode ledere i den digitale tidsalder kan differentiere imellem, hvornår de træffer beslutninger på bagrund af data eller, hvornår de handler på baggrund af deres intuition.

De ved også, at de kun kan skabe digital transformation, hvis de har følgeskab og kan implementere de mange ideer. For det er ikke innovation, der i dag er lederens udfordringer. Det er eksekvering af ideerne, som er svært.

Pga. digitalisering og dens voldsomme hastighed og kompleksitet skal ledere i dag også investere i selvudvikling. Der findes en mængde teorier og værktøjer, og en af dem er positiv psykologi. Ved at sætte fokus på styrker i stedet for svagheder, skabes der bedre læring, bedre præstationer, mere kreativitet og dermed og også større mulighed for at opnå succes i en digital verden.

 

Digital turbulens kræver indsigt og integritet
Endeligt er nutidens ledere udfordret på tid, hvor der findes en række digitale værktøjer, der kan være med at øge fokus, hukommelsen, indlæring og tidsstyring og samtidig mindske stress og sygedage. Psykologi bliver ofte overset, når det handler om at styrke produktivitet og arbejdsglæde.

I mine øjne er evnen til at administrere sit lederskab en disciplin, der burde stå højere på virksomhedernes agenda. Her tænker jeg bl.a. på anvendelsen af sin egen tid, evnen til at skabe overblik, modet til at turde vise empati og træffe beslutninger samt evnen til at reflektere. Det digitale express-tog gør nemlig disse egenskaber mere relevante end nogensinde.

En gang var der et udbredt og usynligt link mellem det at kunne løbe en maraton og være en god leder. For det at have styr på sin krop udstrålede succes og kampgejst. I dag kræver det langt mere at skabe resultater med sine medarbejdere. Ledere skal holde sig skarpe ved at være ajour med langt flere digitale tendenser og værktøjer end tidligere, være synlige og dygtige kommunikatører, turde tage de svære beslutninger og ikke mindst have integritet. I denne tid med stor digital turbulens er mine sidste ord:
Tak kære ledere fordi, at I tør og vil gå forrest!   

Glædelig jul og godt nytår.

Liv Thøger

Fotograf Sif Meincke/www.sifmeincke.dk

Liv Thøger er chefkonsulent for handel og turisme hos Dansk Industri

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder