Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Den ubekvemme sandhed: møder og madspild

Af Alexander Melchior | 14 maj, 2018 | 4 min | #bæredygtighed #gastro

Madspild er længe blevet kaldt møde- og eventindustriens ubekvemme sandhed, men nu sker der store udviklinger på området. Nye innovative tiltag baner vejen, men der mangler stadig et stykke.

I 2015 donerede fagmessen Copenhagen Food Fair messens overskydende mad til udsatte borgere. Messen der fandt sted i Bella Center donerede hele 15 tons mad. Donationens enorme omfang skulle skabe fokus, på det enorme madspild der skabes både i eventindustrien og i fødevareindustrien. 3 år senere er madspild på alles læber men fortsat et problem, møde og eventprofesionelle altid bør indtænke i deres arbejde.

Når det kommer til at bespise møde-, konference- eller eventdeltagere er tendensen, at planlæggere går hele vejen, og den tomme buffet er stadig skrækscenariet. Ingen gæster må gå sultne eller utilfredsstillede hjem.

Sidste år gik WWF (World Wildlife Fund), Rockefeller Foundation og American Hotel and Lodging Association ud med en opfordring til hoteller og konferencecentre verden over. Den lød på at udvikle strategier for fødevaredonation og generelt mindske industriens madspild signifikant. Udviklingen er allerede godt i gang, og pioneres blandt andet af tiltag herhjemme.

Fødevareindustrien står for 19% af det danske madspild, og det tal svarer til 133,000 tons spildt mad om året. Mange restauranter og fødevarevirksomheder har længe haft stort fokus på problemet, men i møde- og eventindustrien er det gået mere trægt. Desværre findes der ikke nogle klare tal eller uddybende statistik om madspild i møde- og eventindustrien, og netop her findes en del af problemet og løsningen.

Treat box er et af de tiltag der kan bekæmpe madspild herhjemme. Konceptet skal fjerne tabuet om at tage uspist mad med hjem. Foto: Treat Box

Måling kan skabe indsigt i problem og løsning

Planlæggere, cateringprofessionelle eller storkøkkenkokke oplever alle spild, og de høje tal er sandsynligvis ikke en overraskelse for dem. Men hvordan kan vi så tackle madspild i møde- og eventindustrien på en ordentlig måde?

Ud over specifikke tiltag som planlæggere, venues og hospitality-brands kan udnytte, er det ofte måling der giver den bedste indsigt i problemet såvel som i løsningen. Samtidig kan man ved analyse og behandling af måleresultater, både forhindre overdreven spild og samtidig forhindre, at buffeterne er tomme og mødedeltagerne sultne. Netop måling bør være på alle hospitalitybrands, venues og mødeplanlæggeres agenda.

Madspild er et komplekst problem og det er ikke nemt at løse, men der er vigtige skridt industrien kan tage. Det starter ved at tage ansvar for problemet og gør sin del for at ændre det. Måling af spild er et tiltag der kan virke uoverkommeligt, men det kan give et overblik og en specifik viden om hvilke knapper, man kan skrue på for lettest at komme problemet til livs.

Vi er alle del af madspildsproblematikken, og vi kan alle være en del af løsningen, fra planlægger, til venue, til deltager. At overkomme problemet kan virke som en stor mundfuld, men samtidig noget både din virksomhed og mødedeltagere vil sætte pris på. Den gode nyhed er nemlig, at fordelene ved at reducere madspild langt overstiger den pris og tid det tager at ændre systemet. Det er således både god forretning og det rigtige at gøre.

Der findes allerede en del tiltag i Danmark, der kan hjælpe både virksomheder, organisationer og privatpersoner skrue ned for madspild, og nedenfor kan du skabe dig et overblik over nogle af dem.

Treatbox

At tage ikke-spist mad med hjem fra restaurantbesøg har længe været tabu i Danmark. Treatbox er et projekt der forsøger at omvende den tankegang. Tiltaget udspringer i et samarbejde mellem Unilever Food Solutions, REFOOD mærket og KLAS PurePrint og er en slags doggybag 2.0 der kan bruges i kantiner, restauranter etc. Den er lavet af biologisk nedbrydeligt materiale.

 

Fødevarebanken

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Som virksomhed kan man tilmelde sig og donere overskydende mad som fødevarebanken så fordeler til trængende.

 

Stop Spild af Mad

Hvad der startede som et privat initiativ af Selina Juul i 2008 er vokset til en større organisation og tænketank dedikeret til bekæmpelsen af madspild. Organisationen arbejder uegennyttigt nationalt og internationalt med forebyggelse af madspild og minimering af madspild i hele værdikæden fra jord til bord – gennem fx. oplysning, formidling, public affairs, nationale og internationale partnerskaber, en tænketank, kampagner og lignende aktiviteter. Foreningen Stop Spild Af Mad har tillige til formål at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.

 

Your Local

Hver dag smider butikker i danmark 445 tons mad ud som kunne være blevet spist. Your Local er en app der forsøger at stoppe den tendens. Med appen på din telefon kan du købe overskydende mad og betale favorable priser for det – De tilmeldte virksomheder rangerer lige fra take aways til restauranter og supermarkeder.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder