Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Bekymrer hotel- og mødegæster sig overhovedet om bæredygtighed?

Af Alexander Melchior | 3 maj, 2018 | 5 min | #bæredygtighed

Mens flere og flere hospitalitybrands fokuserer på grøn omstilling og bæredygtige tiltag, stilles et notorisk spørgsmål: Bekymrer hotel- og mødegæster sig overhovedet om bæredygtighed?

Det er efterhånden mange år siden, vi først begyndte at se små papkort på vores hotelværelser, der bad os tage stilling til vores miljømæssige fodspor. Det aktive valg var vores som gæst: ville vi have vasket og skiftet vores håndklæder og sengetøj hver dag? Det var nyt og innovativt, og det fik os til at stoppe op og tænke.

Tiderne har (heldigvis) ændret sig og det samme har forbrugeradfærden omkring bæredygtighed. De små papkort er der stadig, man lægger bare ikke længere mærke til dem, men de færreste kunne nu drømme om at skifte håndklæder og sengetøj hver dag. Bæredygtighed er blevet en del af de fleste gæsters hverdag og forbrugsvaner.

Således er mange hotel- og mødegæster interesserede og engagerede i grønne tiltag. De tager i højere grad vaner med hjemme fra, der ofte afspejler en form for bæredygtig tilgang til livet i mere eller mindre grad. Men bæredygtighed har bevæget sig ud over håndklædevask og rent sengetøj.

En svær balancegang

Gæster i høj grad tager deres egne bæredygtige vaner med på hotel og til konferencer går hoteller og konference- og mødevenues en fin balancegang, når det gælder specifikke bæredygtige tiltag.

For mens det meste forskning viser at gæster går op i bæredygtighed som aldrig gør, er det engagement helt og aldeles afhængigt af, at deres overordnede oplevelse ikke påvirkes eller kompromitteres. De færreste vil nok synes om at blive bedt om at holde badene på under tre minutter på deres hårdt optjente ferie.

I mellemtiden er der flere og flere virksomheder der indfører bæredygtige bookingpolitiker for deres forretningsrejsende, samtidig med at flere og flere mødeplanlæggere leder efter bæredygtige muligheder ved konferencer og møder.

Med andre ord, gæsterne elsker bæredygtighed og grønne tiltag, så længe det ikke går ud over den gode serviceoplevelse. Det kan være svært for mange brands at finde balancen i denne komplekse virkelighed. Man kan godt tiltrække gæster med bæredygtighed, men du kan miste loyalitetsincitament og brandgenkendelse hvis de påvirker servicen.

At bibeholde en bæredygtig retning samtidig med, at skulle tilfredsstille kræsne gæster kan virke som en svær balancegang for hospitalitybrands.

 

Inkorporer bæredygtighed i virksomheden DNA

I stedet for at tilgå bæredygtighed som individuelle mindre tiltag, kan en del af løsningen måske findes ved at indbygge bæredygtighed i selve driften, servicen og brandets DNA.

Bæredygtighed er ikke længere bare en populær reklamestrategi, det er en essentiel komponent i de fleste virksomheder. Så hvordan kan hospitalitybrands bedst fokusere på bæredygtige tiltag samtidig med at undgå at gæsterne ikke føler at det går ud over deres oplevelse og service? Jo, vi skal nok lidt væk fra de små papskilte igen.

I stedet for at fokusere på mindre individuelle bæredygtige tiltag, og overlade ansvaret for dem til gæsterne, handler det i højere grad om at indkooperere bæredygtighed som central komponent i virksomheds drift og DNA. Det kan være alt fra bæredygtig ansættelsespolitik, eller måling på co2-udledning, energiforbrug, vandforbrug osv.

Den svære balancegang mellem bæredygtighed og gæsteoplevelse, forsvinder nok ikke lige foreløbig, og industrien har stadig langt igen når det gælder bæredygtighed. Fremtidens forbruger vil dog forvente bæredygtighed som en hjørnesten af alle hospitalitybrands.

Så ja, hotel- og mødegæster bekymrer sig om bæredygtighed, men stiller også som moderne forbruger krav til, at hoteller og mødevenues lærer at fusionere luksus og meningsfulde gæsteoplevelser med bæredygtighed, ansvar og grønne tiltag.

 

Læs mere her

Bæredygtighed i fremtidens hospitality kræver en samlet indsats

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder