Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Bæredygtigt eventgastronomi bør ikke være så kompliceret

Af Alexander Melchior | 12 juni, 2019 | 3 min | #bæredygtighed #gastro

At sikre bæredygtig mad- og drikkemuligheder til møder og events er ikke længere bare en ekstra service men en nødvendighed, og det kan skabe mindeværdige oplevelser og højere kvalitet uden at koste ekstra.

Der er stigende krav til møder og events på alle fronter, men især inden for bæredygtighed og gastronomi stiller deltagere højere og højere krav til brands og planlæggere. Vor tids mødedeltagere og besøgende kræver, at det møde eller event de deltager i giver dem en oplevelser der overbeviser dem om, at de penge eller tid de bruger er det hele værd.

Og det behøver faktisk ikke være så svært for planlæggere når det kommer til bæredygtig mødegastronomi. Det handler blot om at forstå at bæredygtighed ikke koster ekstra på bundlinjen. Tværtimod.

Meetly har kigget på trends og tendenser der kan hjælpe planlæggere og andre mødeprofessionelle i at sikre bæredygtig mødegastronomi.

 

Go local

At udnytte og benytte lokale madkulturer, leverandører og produkter er noget der kan underbygge den bæredygtige agenda når det kommer til møde- og eventgastronomi. Det betyder at skære ned på co2udledning for transport og produktion og samtidig giver det deltagerne et indblik i det lokalsamfund for mødet eller eventen foregår. Samtidig sikrer man friske råvarer og unikke oplevelser.

Et godt eksempel på hvordan man med succes kan inkorporere lokale råvarer og principper i sin eventmad er Heartland Festival. Festivalen ligger på fyn og arrangørerne havde derfor valgt at fokusere på det lokale råvarergrundlag og den lokale madkultur, og det skabte en unik oplevelse for deltagerne, samtidig med det, at det er med til at sikre bæredygtigheden.

læs vores reportage fra Heartland Festival her

 

Lav faste samarbejder med bæredygtige producenter

Det kan ofte være en større opgave at have styr på sin supply chain og sikre at den er bæredygtig flere led tilbage. Derfor kan brands og virksomheder med fordel lave faste samarbejder med leverandører, som de er sikre på kan levere bæredygtige produkter af høj kvalitet.

Et godt eksempel på den strategi kommer fra BC Hospitality Group, brandet bag Bella Center, AC Hotel Bella Sky og Marriott Copenhagen. De har blandt andet indgået et samarbejde med den bæredygtige chokoladeproducent Original Beans. Original Beans støtter blandt andet lokale farmere, hjælper med at bevare lokale og sjældne kakaosorter, og hjælper med med bevare regnskov og natur. Faktisk har Original Beans været med til at plante over 2 millioner træer som følge salget af chokoladen. Sådan kan brandet være med til at sikre at både gæster og dem selv kan være sikre på at det de køber er bæredygtigt, og samtidig fortæller samarbejdet en historie.

læs vores reportage om samarbejdet mellem BC Hospitality Group A/S og Original Beans her.

 

Et fokus på spild

Madspild er en ubekvem sandhed i møde og eventindustrien, for hvordan sikrer man at der er nok mad i buffeterne og alle er tilfredse uden at skabe spild og overflødighed?

En bevægelse væk fra mødebuffeten er ved at bryde disse kedelige tendenser. Blandt andet har streetfood-bølgen for alvor haft indtog til konferencer og events. Det lader både de delegerede vælge præcis hvad de vil have, samtidig med at virksomhederne bedre kan kontrollere spild. Planlæggere kan med fordel bryde med den gængse måde at servere mødemad, fokusere på portionsanretninger og mere miljøvenlige tiltag. 

Samtidig kan større events og møder lave samarbejder med en af de utallige madspildsorganisationer der efterhånden eksisterer, og dermed sørge for, at den mad der nu skulle være tilovers efter et event ikke går til spilde. 

Læs vores fokus på madspild her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.
Relaterede nyheder