Log ind
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.

Tak for din tilmelding.

Vi er glade for at byde dig velkommen til Meetly Community.

du vil du modtage vores nyhedsbrev hver fredag og igennem det få adgang til premium indhold

Airbnb Adventures: den evige jagt på exceptionelle oplevelser driver hospitality i 2019

Af Alexander Melchior | 24 juni, 2019 | 4 min |

 

Evnen til at skabe unikke oplevelser er hurtigt blevet en essentiel faktor når det gælder om at tiltrække rejsende og gæster i 2019. Tendensen understreges af Airbnbs nye tiltag ‘Adventures’ 

“Drop turiststierne, og lad din rejse stikke dybere med vildt unikke eventyr i hele verden”. Sådan beskriver hospitalitygiganten Airbnb selv deres nye koncept Airbnb Adventures som de sidste uge løftede sløret for, og som er symptomatisk for de strømninger og tendenser der pt dominerer i rejse- og hospitalityindustrien. 

Airbnb Adventures er et koncept der fokuserer på at tilbyde helt unikke og skæve rejseoplevelser, til rejsende der leder efter lidt mere end bare en traditionel ferie. Airbnb har fra start haft fokus på hvad der adskiller dem fra traditionelle hospitalityudbydere og brands, nemlig oplevelser. Fra start var tanken, at ved at lade lokale udbyde deres egne boliger, kunne rejsende få en unik “lokal oplevelse”. Det tog Airbnb så videre da de lancerede Airbnb Experiences, der lod lokale udbyde ture og oplevelser, som kunne vise rejsende en verden væk fra de klassiske turistture og storby dobbeltdækkerbusser. 

Den tankgang viste sig hurtigt at gå rent ind på et oplevelsessulten publikum. Unikke oplevelser  er nemlig blevet det vigtigste for den moderne rejsende. F.eks. viste en undersøgelse fra den britiske marketingsvirksomhed Sabby for nyligt, at langt de fleste forbrugere vægter oplevelser langt over produkter. Enestående oplevelser er blevet det nye luksus, og i en alder hvor ord som “instragramability” styrer hvor rejsende rejser hen, er det vigtigt for hospitality- og rejsebrands at tilbyde oplevelser der ikke kan findes andre steder.

 

“Eventyr bør være tilgængelige for alle” 

Airbnb Adventures er tiltænkt den rejsende der leder efter oplevelser der kan være svære at finde hvis man arrangerer sin rejse selv, eller rejser med større og mere traditionelle rejse- og hospitalitybrands. Hvis man kigger oplevelserne igennem nu, er det da også unikke tilbud man kan finde. 

Man kan blandt andet rejse verden rundt på 80 dage, tage på lejrtur med kenyanske krigere eller tilbringe 3 dage i en trætops-teltlejr i den costaricanske regnskov. Fælles for dem alle er, at alt er klaret lige fra transport, indkvartering og måltider. Det er altså ikke en rejse man køber, men et eventyr hvor alt er inkluderet. 

 

Læs også: Det nye luksus: Eksklusive oplevelser og unikke møder

 

Det er altså et koncept hvor alle kan være med, hvor alle kan opleve de her enestående eventyr, og kan dele dem på sociale medier som Instagram. Konceptet fra Airbnb er nemlig også lanceret på sådan en måde, at det er tydeligt at det en oplevelser der skal deles med omverdenen, og her har brandet forstået hvor stor en rolle sociale medier som instagram har i udvælgelsen i præcis hvor ferien går hen og hvilke oplevelser der skal prøves.

Der er nok kun et spørgsmål om tid før der kommer konkurrende tilbud fra andre dele af hospitality- og rejsesektoren, og hvordan skal tradtionelle hospitalitybrands indgå i denne tendens? Kapløbet om hvem der kan skabe de mest unikke oplevelser er nu for alvor skudt i gang. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusiv adgang til premium indhold
Som en del af Meetly Community eksklusiv adgang til premium indhold kun tilgængeligt via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nu og få adgang til unikt indhold på fredag.